Det blev ikke i juli som planlagt, men nu er der 100 km/t.-skilte på hele den nye del af motortrafikvej 21 mellem Holbæk og Vig.
I de første dage af august er de sidste 90 km/t.-tavler på den 18 km lange motortrafikvej pillet ned og erstattet af nye med 100 km/t. Dermed kan bilisterne komme lidt hurtigere igennem Odsherred end tidligere.
Første gang i Danmark
Dermed indføres der for første gang en skiltet fartgrænse på 100 km/t. i Danmark. Dog var det i perioden 1979-1992 kun tilladt at køre 100 km/t. på danske motorveje.
Af sikkerhedsmæssige grunde har det været nødvendigt at lukke vejen nogle nætter for at opsætte og fjerne skilte. Det arbejde er officielt afsluttet, 5. august, oplyser Vejdirektoratet..
2+1-vej
Etapen, der åbnede i november 2013, er anlagt som en 2+1-motortrafikvej med midterautoværn.
Vejen har status som motortrafikvej og har indtil nu haft hastighedsbegrænsning på 90 km/t. I løbet af de seneste uger er det gradvist blevet muligt at køre 100 km/t på strækningen.