Nu er der en helt ny mulighed for at „bladre” i dit medlemsblad. Motor fås nemlig nu også i en version til Android. Du kan hente den digitale udgave af Motor gratis i Google Play.
Hent app'en til iPhone og iPad i App store
Når du har hentet app'en, indtaster du dit medlemsnummer og dit postnummer, og så får du adgang til de udgaver af Motor, der er udkommet fra og med 1996. Som Android-bruger har du fremover mulighed for at læse Motor på udgivelsesdagen – altså samme dag, som det fysiske eksemplar lander i din postkasse.
Af nye tiltag har Android appen fået en arkivfunktion, der går helt tilbage til 1996 og så har appen en udvidet søgefunktion. Det betyder, at du kan søge på tværs af samtlige magasiner og ikke kun søger i det enkelte magasin. Af yderligere tiltag kan nævnes:
- Nem navigation
- Uafhængig af tablets skærmopløsning
- Gem et givet Motornummer under ”Mine Motor” mens du har adgang til wifi
- Få en visning tilpasset små skærmstørrelser (mobiltelefoner)
- Billedgallerier
- Smart og nem søgefunktion
- Se også nyheder og videoer fra FDM
Ikke-medlemmer kan også få glæde af Motor i digital form. På samme måde som beskrevet ovenfor kan de gratis hente to prøvenumre af Motor. Og har de derefter lyst til at læse flere, koster hvert eksemplar 59 kr.
Hvorfor har vi ikke lavet en app til Windows phone?
Vi ville selvfølgelig allerhelst kunne tilbyde en løsning til samtlige platforme, men da det er medlemmernes penge, som vi investerer i nye løsninger, er vi også nødt til at starte med at understøtte de platforme, som størstedelen af vores medlemmer anvender. Vi har lavet en undersøgelse via fdm.dk, hvor medlemmerne har svaret på, hvilke smartphones og tablets de benytter. Undersøgelsen viste, at det er et begrænset antal medlemmer, der har en Windows telefon/tablet. Når vi kigger i vores statistik program (Google analytics) over hvilket styresystem vores brugere på fdm.dk har, udgør Windows phone brugerne 0,23%. De samme tal bekræftes af FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier), når man kigger på tallene for alle danske hjemmesider.
Vi har dog alligevel indhentet tilbud på, hvad det vil koste at tilbyde vores apps til Windows. Det er desværre nogle meget dyre løsninger, og derfor har vi endnu ikke kunne forsvare at udvikle til Windowsplatformen. Vi følger selvfølgelig med i udviklingen, der går stærkt på det digitale område. Og vi vil løbende tage stilling til, hvornår FDM skal investere i at udvikle platforme til windows-telefoner og tablets.