I begyndelsen af februar forventes transportministeren at fremlægge regeringens forslag til en betalingsring omkring København. Det vil ske på trods af den massive kritik, som forslaget har fået siden valgkampen sidste år – en kritik, der har fået ny næring efter fremlæggelse af miljøvurderingen af betalingsringen. Heraf fremgår det, at forslaget ikke kan begrundes ud fra en miljø- og folkesundhedsvinkel. Konkret kan ringen spare samfundet for 19 mio. kr. årligt i sundhedsudgifter – prisen er dog en mobilitetsskat på omkring 1,5 mia. kr. til bilisterne.
Regeringen har dog også forlængst droppet miljøargumentet – nu er der tale om at bekæmpe trængslen og skabe et provenu til flere og billigere tog og busser. At miljøvurderingen også afslører, at ringen kun vil mindske bilisternes tidstab med nogle få minutter selv på længere ture og tilsammen med kun 15.000 timer ud af de 130.000, der dagligt spildes, er tilsyneladende en detalje. Helt glemt er, at de, der måtte vælge at stille bilen og tage tog, bus eller cykel, reelt vil få et større tidstab, end de resterende bilister får i gevinst.
Hvor dyr tidsbesparelsen vil være for bilisterne, kan illustreres ved, at bilisterne reelt skal have en timeløn på over 450 kr. efter skat, hvis tidsgevinsten skal stå i forhold til bompengene.
Ny mobilitetsskat
Tilbage står, at det stadig bliver mere klart, at det reelt først og fremmest handler om at skabe et provenu fra en ny mobilitetsskat. Fornylig formulerede statsministeren det således, at provenuet fra betalingsring er forudsætningen for at udvikle den kollektive trafik – ikke bare i hovedstadsområdet, men på hele Sjælland, forlød det. Må FDM erindre om, at de danske bilister i forvejen betaler verdens højeste bilafgifter, og at skat på mobilitet til og fra arbejde er en usædvanlig dårlig løsning. En betalingsring er en dyr og uhensigtsmæssig form for skatteopkrævning.
Der er andre og langt bedre løsninger på trængslen. På lidt længere sigt er et nationalt road pricing-system den rette løsning, hvis det erstatter det nuværende bilafgiftssystem. I mellemtiden kan meget løses med at komme igang med en havnetunnel. En optimering af lyskrydsene vil have en forbavsende stor effekt for næsten ingen penge, og det samme vil en bedre koordinering og planlægning af samspillet i den kollektive trafik kunne bidrage med. Og endelige kunne man jo også gå i gang med at få lavet nogle flere p-pladser ved stationerne – det har DSB allerede fået i opdrag og anvist finansieringen til.
FDMs og mange eksperters budskab til regeringen er, at der er bedre løsninger end betalingsringen – men der synes at være en vis tunghørhed blandt det politiske flertal, og derfor må der råbes højt igen og igen.