Her er Citroëns nye familiebil

Den store familiebil Citroën C4 Picasso kommer i en helt ny udgave til sommerr. Mere design, komfort og sikkerhed er hovedpunkterne. Den lange Grand C4 Picasso følger tidligt næste år.

Citroën C4 Picasso i den korte fempersoners udgave.
Nyt om biler

Citroën har løftet sløret for den kommende C4 Picasso efter at have givet en antydning med konceptbilen Technospace.

Citroën C4 Picasso har fastholdt visse af forgængerens linjer, men er blevet markant mere moderne at se på. Længden og bredden er omtrent den samme som før, men akselafstanden er øget betydeligt.
Citroën C4 Picasso har fastholdt visse af forgængerens linjer, men er blevet markant mere moderne at se på. Længden og bredden er omtrent den samme som før, men akselafstanden er øget betydeligt.
Designet er strammet op, og der er tilføjet spændende teknologiske løsninger både ind- og udvendigt.

Udgangspunktet for de to nye modeller er en helt ny platform, som skal være udgangspunktet for kommende biler fra Citroën og Peugeot.

I forhold til den udgående model er de ydre mål ikke ændret markant, dog er den nye C4 Picasso blevet lidt lavere. Akselafstanden er øget med 5,5 cm, og det giver bedre plads inde i bilen.Bagagerummet er samtidig vokset til 537 liter til gavn for brugsværdien.

Den nye C4 Picasso dukker op som fempersoners i løbet af sommeren, mens vi skal hen i begyndelsen af 2014, før den syvpersoners Grand C4 Picasso kommer til Danmark.

Førerpladsen er præget af en stor panorama-skærm øverst på instrumentbordet. Den mindre skærm længere nede er pegefølsom, og herfra styres alle væsentlige funktioner.
Førerpladsen er præget af en stor panorama-skærm øverst på instrumentbordet. Den mindre skærm længere nede er pegefølsom, og herfra styres alle væsentlige funktioner.
Priserne er endnu ikke klar, og de er svære at vurdere på forhånd, da markedet er præget af store prisudsving og rabatter.

140 kg lettere

Takket være den nye platform og en mere hensigtsmæssig opbygning er den nye C4 Picasso blevet op til 140 kg lettere end før. Det kaster tilsvarende lave brændstoføkonomier af sig. Den mindst tørstige bliver således en 1.6-liters e-HDI dieseludgave, der på papiret kan køre 26,3 km pr. liter.

Alle udgaver levers som standard med en sekstrins manuel gearkasse, men enkelte udgaver vil også kunne fås med en nyudviklet selvskiftende gearkasse ligeledes med seks trin.

Fleksibel kabine
Indretningen er gjort meget fleksibel med bagsædet der kan justeres og foldes sammen på et utal af måder. Den lille udgave har plads til fem, mens Grand C4 Picasso får plads til syv.
Indretningen er gjort meget fleksibel med bagsædet der kan justeres og foldes sammen på et utal af måder. Den lille udgave har plads til fem, mens Grand C4 Picasso får plads til syv.

I lighed med forgængeren kommer C4 Picasso i to versioner, hvor den almindelige udgave har plads til fem personer og den forlængede udgave får tre sæderækker med plads til i alt syv personer. De to bageste sæder kan foldes op og ned hver for sig, og på den midterste række er der tre separate sæder, der kan justeres frit i både længde og ryglænshældning.

Som noget nyt vil topudgaverne have et multijusterbart forreste passagersæde med indbygget fodskammel. Citroën sammenligner selv denne løsning med businessclass i en flyver.

Styres fra to store skærme

Bagagerummet er rekordstort og rummer 537 liter i den korte udgave.
Bagagerummet er rekordstort og rummer 537 liter i den korte udgave.
Førerpladsen er helt nydesignet og er bygget op omkring to store skærme. Øverst er en 12-tommers skærm placeret midt på instrumentbordet, og her vises alt om kørslen såsom hastighed, kørecomputer, navigationsanlæg og lignende.

Længere nede – også i midten – er en mindre syv tommers pegefølsom farveskærm. Her styres klimaanlæg, radio og alt andet komfortudstyr. Det gør førerpladsen utraditionel i sin indretning, men umiddelbart virkede det ganske logisk, da Motor fik lejlighed til at se bilen efter i detaljer for nylig.

Her er nogle af nyhederne

Forlygterne er opdelt i to grupper i hver side med de markante LED-kørelyslygter som et tydeligt element.
Forlygterne er opdelt i to grupper i hver side med de markante LED-kørelyslygter som et tydeligt element.
- ny platform med ændrede mål og en vægtbesparelse på 140 kg
- spændende design med brug af LED-teknik ved både for- og baglygter
- masser af lys i kabinen fra store ruder hele vejen rundt samt mulighed for glastag
- mulighed for sikkerhedsudstyr som adaptiv fartpilot, aktive sikkerhedsseler og parkeringsautomatik
- automatisk op- og nedblænding af det lange lys
- forbedrede dieselmotorer med stop-start-teknologi
- nye gearkasser med selvskiftende teknik
- dieselmotorer med NOx-katalysator

Baglygterne er af LED-typen i det Citroën kalder 3-D design. De meget flotte lygter vipper med op sammen med bagklappen. Når den er åben, tændes de midlertidige baglygter længest nede.
Baglygterne er af LED-typen i det Citroën kalder 3-D design. De meget flotte lygter vipper med op sammen med bagklappen. Når den er åben, tændes de midlertidige baglygter længest nede.