Entreprenørmaskinerne er i fuld gang landet over med at forvandle de mange milliarder fra trafikaftalen i 2009 til stærkt efterspurgte infrastrukturprojekter. Men når de besluttede projekter i løbet af en årrække er færdiggjort, er pengekassen tom, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at der fyldes nye penge i kassen.
I en tid med store underskud på statsbudgettet kan det være en udfordring at prioritere de politiske indsatser, og det er i sådanne tider, at det for alvor bliver et problem, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de penge, der opkræves, og de penge, der bruges. De danske bilister betaler årligt omkring 40 mia. kr. i bilafgifter – penge der blot ryger direkte ind på samfundets ”husholdningskonto”.
I debatten om, hvad bilisterne så reelt får igen for de mange afgiftskroner, fremføres det ofte, at pengene skal betale for alle de skjulte omkostninger, der er ved bilismen i form af udgifter i forbindelse med trafikulykker, negativ påvirkning af sundheden og miljøet m.v.
Privatbilisterne betaler
FDM er helt enige i at bilisterne skal betale for de ”omkostninger”, bilismen påfører samfundet, men så heller ikke mere. Selvom der heldigvis sker langt færre ulykker, og bilerne bliver stadig mere miljøvenlige, er der ikke udsigt til, at afgifterne sættes ned – tværtimod. Eksempelvis lægges der op til, at ejerafgiften nu skal stige markant mere end inflationen de kommende år.
At en varebil påvirker miljøet 10 gange så meget som en personbil og en lastbil 40 gange så meget, er åbenbart også blot detaljer, der ikke har betydning for fastlæggelsen af afgifterne. En lastbil slider eksempelvis også lige så meget på vejene som 10.000 personbiler, men det er alligevel først og fremmest privatbilisterne, der skal betale.
Fordele og ulemper ved OPP
Udsigten til den tomme pengekasse til infrastruktur har fået flere pensionskasser på banen – de vil gerne betale for nye projekter. FDM kan se såvel fordele som ulemper ved det såkaldte Offentlige Private Partnerskab (OPP). Det er muligt, at et privat konsortium kan bygge og drive en vej billigere end staten, men omvendt skal pensionskunderne også have et afkast af deres investering – et afkast der typisk vil gøre finansieringen dyrere, end hvis staten selv lånte pengene. Pensionskasserne synes dog gerne at ville tage hele risikoen og lade de kommende brugere af vejene betale, som det kendes fra en række lande. Det er en vinkel, FDM finder meget problematisk. Den vil let kunne lede til, at de danske bilister, udover at betale verdens højeste bilafgifter, oveni skal til at betale for at køre på de nye veje.
FDM har ikke noget imod, at der i fremtiden skal betales for at køre på vejene, men så skal det være i form af en landsdækkende, intelligent kørselsafgiftsmodel, der samtidigt erstatter de nuværende bilafgifter. FDM håber på bedre økonomiske tider og tillader at minde politikerne om, at mobilitet og vækst hænger sammen. Øget skat på mobilitet vil blot gøre det endnu vanskeligere at få gang i væksten igen.