Skoda varmer op til den store snemand

Konceptbilen Vision S kan blive til Kodiak, der bliver en syvpersoners SUV. Yetis storebror er formentlig i Danmark i begyndelsen af 2017.

Skoda Vision S er en 4,70 m lang SUV. Tegning: Skoda
Nyt om biler

Skoda er klar til et entrere den mellemstore SUV-klasse. Det har vi vidst længe. Men nu får vi for første gang en antydning af designet og kan begynde at regne lanceringsdatoen ud.

Vision S har en svagt faldende taglinje, der formentlig går i gen på produktions-udgaven. Tegninger: Skoda
Vision S har en svagt faldende taglinje, der formentlig går i gen på produktions-udgaven. Tegninger: Skoda
Bilen her hedder blot Vision S (S for SUV), men tyske medier mener at vide, at produktionsudgaven skal hedde Kodiak eller Kodiaq. Det er noget anderledes end det ”Snowman”, som har cirkuleret som et muligt navn på Yetis storebror.

Mulighed for syv pladser

Den store, nye SUV bliver i første omgang en syvpersoners overbygning på Yeti og konkurrent til bl.a. den kommende Seat SUV og VW’s Tiguan. Sidstnævnte kommer også i en syvpersoners version, som i størrelse bliver mere sammenlignelig med ”Kodiak”.

SE OGSÅ: Seat tager langt tilløb til SUV

Senere ventes en mindre Vision S som efterfølger for Yeti.

Vises i Genève

Vision S har fire "sammenknebne" LED-lygter. Den smalle stil giver bilen en stram attitude, men lygterne bliver givetvis højere på produktionsmodellen.
Vision S har fire "sammenknebne" LED-lygter. Den smalle stil giver bilen en stram attitude, men lygterne bliver givetvis højere på produktionsmodellen.
Skoda viser nu disse tegninger af konceptbilen, som får sin debut på Genève-udstillingen i marts. Det peger mod premiere på produktionsmodellen på Paris-salonen til september og lancering primo 2017.

Vision S er en stor bil med en længde på 4,70 meter, bredden er oppe på 1,91 meter, og højden er 1,68 meter. Teknisk basis er Volkswagens MQB-arkitektur.

Ren Skoda-stil

Designet på Vision S er til dels løsrevet fra virkeligheden, men vi ser en konceptbil i Skoda-stil: ren og klar og med skarpe kanter og hjørner.

Designet repræsenterer en god balance mellem æstetik, kraft og funktionalitet, mener Skoda i en pressemeddelelse.