Citroën C4 Cactus står som favorit til at vinde titlen "Årets Bil i Danmark 2015" skarp forfulgt af VW Passat og Ford Mondeo.
Det mener i hvert fald spillefirmaet Betsafe, der har åbnet for bud på vinderen af den årlige danske konkurrence.
Efter en indledende bedømmelse af 21 biler på og ved FDM Jyllandsringen i oktober er syv kandidater "Nomineret til Årets Bil i Danmark 2015."
Første gang med odds
Det er første gang, at arrangørerne af kåringen, Motorjournalisternes Klub Danmark, har opdelt konkurrencen i to afdelinger med ca. fem uger imellem den indledende runde og finalen.
Dermed har spilleselskabet Betsafe også har for første gang kunnet sætte odds på kåringen.
- Historisk har de mere eksklusive mærker som Mercedes og BMW haft det rigtig svært i kåringerne til Årets Bil, og det, tror vi også, vil være tilfældet i år, siger Betsafes oddssætter Thomas Holm.
Pengene tilbage 25-35 gange
De to luksusbiler er sat til outsidere og giver pengene igen hhv. 25 og 35 gange, hvis de vinder.
- Til gengæld ligner Citroën C4 Cactus et godt bud. Den befinder sig i en prisklasse, hvor mange danskere kan være med, og så skiller den sig ud fra de øvrige kandidater med sit originale design. Vi tror, at juryen vil belønne den utraditionelle kandidat, ligesom man gjorde i 2012, da hybridbilen Opel Ampera vandt, fortsætter han.
Det er 21 dommere fra Motorjournalisternes Klub Danmark, der i sidste ende afgør, hvem der vinder. Vinderen kåres 26. november om aftenen.
Odds fastsat af Betsafe
Citroën C4 Cactus 2.75
VW Passat 3.20
Ford Mondeo 4.00
Opel Corsa 7.50
Nissan Qashqai 8.25
Mercedes-Benz C-Klasse 25.00
BMW 2 Active Tourer 35.00