Østrig skærper miljøzonekrav for kassevogne

Kassevogne og lastbiler skal fra 1. januar 2016 opfylde miljøkrav og have en miljømærkat for at køre i visse dele af Østrig.

Østrig indfører 1. januar 2016 nye miljøkrav
Bilist

Østrig indfører 1. januar 2016 kørselsforbud for kassevogne og lastbiler, der kun opfylder Euro 2-normen. Forbuddet gælder i og omkring Wien, i det sydøstlige Østrig og på en mindre strækning omkring Linz i det nordvestlige Østrig.

I og omkring Wien skal alle kassevogne og lastbiler have en miljømærkat i vinduet, mens dette krav kun gælder for de tunge køretøjer i de andre zoner. I en enkelt zone er der intet krav om mærkat, men forbuddet gælder for alle kasse- og lastbiler fra 1991 eller ældre.

Reglerne gælder ikke for autocampere.

DOWNLOAD: Oversigt over zoner og miljøkrav (pdf på tysk)

Miljømærke købes i Østrig

Miljømærkatet kan købes ved FDMs bilklub ÖAMTC. Hvis køretøjet vejer op til 3,5 tons, skal mærkaten påsættes af en ÖAMTC-medarbejder. Man kan derfor ikke få mærkaten påsat hjemmefra.

SE OGSÅ: Mere om ordningen på bilklubben ÖAMTC’s hjemmeside (på tysk)

LÆS MERE: Regler i Østrig