Kort før sit 25-års jubilæum bevæger japanske Lexus sig ind i en ny alder, hvor fokus er skiftet fra stort set kun at handle om luksus og høj kvalitet til nu i større og større omfang at handle om sportslige køreegenskaber og et yderst avanceret design.

Nyt ansigt til alle modeller
For at understrege den nye tid for Lexus er alle modeller fornyet inden for de seneste to år, så de nu har det nye typiske Lexus-ansigt med den store åbning flankeret af det timeglas-formede frontparti. Det er en designstil, der første gang så dagens lys i superbilen Lexus LFA.
Men selv om der er lagt op til sport og festlig kørsel, er en anden hjørnesten i Lexus modelprogrammet hybridteknik.
Lexus er ude af Danmark

Nyeste udgave af Lexus er den nye sportcoupé Lexus RC, som har verdenspremiere på Tokyo Motorshow.
Det er en todørs model med at avanceret design, og som også benytter sig af hybridteknik. Bilen er forsynet med en 2,5-liters, firecylindret motor, der sammen med elmotoren i alt kan levere 220 hk.
Der er endnu kun sparsomme oplysninger om bilens præstationer, men den samme motor findes i andre udgaver af Lexus, og her kan den køre 23,2 km pr. liter med et tilsvarende CO2-udslip på lige under 100 gram pr. km. Det er bedre værdier end det man finder i mange af de 100.000 kroners biler, der i øjeblikket sælges et hav af i Danmark.