Nyt om biler
Hip, hip, hurra! Mærket fra Bayern fokuserer i år på sin 100 års fødselsdag, som er til marts. Men hverdagen skal også passes.
Officielt er, at X4 M40i er klar til februar og M2 Coupé til april foruden to opladningshybrider til marts: 225xe Active Tourer og 330e sedan.
Men vi forventer meget mere i jubilæumsåret: et mindre facelift af 3 GT hen på foråret, en X2 som sportslig overbygning på X1 sidst på året, og en helt ny 5-serie bør være klar inden årets udgang. Muligvis lanceres både sedan, stationcar og GT samtidig.En 2-serie sedan er netop vist som koncept i Kina, så den må blive til realitet i 2016. Spionfotos indikerer en forlænget X1 i år, og at den næste X3 nærmer sig, men måske først for alvor i 2017.
Det er da noget af en fødselsdag.