Toyota Yaris får en større overhaling

Yaris får et usædvanligt stort facelift efter sommerferien. Indtil da er der tilbud på den udgående version.

Toyota Yaris i 2014-udgaven - her som hybrid.
Nyt om biler

Blot tre år efter sin lancering får tredje generation af Toyota Yaris et facelift, som er noget større både visuelt og teknisk end normalt set hos Toyota.

Forskellen fra den "gamle" 2011-model er ret stor set forfra.
Forskellen fra den "gamle" 2011-model er ret stor set forfra.
Først og fremmest får Yaris en markant ændret og ret dramatisk front i stil med den nye Aygo, når den ansigtsløftede version lanceres efter sommerferie.

Yaris får samme diagonale linjer i form af det markante X.

Bagtil får bilen nye LED-lygter og et integreret udstødningsrør i kofangeren.

Forbedret kabine

I kabinen har Toyota ændret på designet for at øge følelsen af rummelighed, forbedret den oplevede kvalitet i kabinen og giver fremover bedre mulighed for at vælge farver og udstyr.

Også undervognen er ændret for at øge både komfort og køreegenskaber, siger Toyota. Motorprogrammet kører vider uændret, men det vides ikke, om nogle af varianterne kommer til at køre længere på literen.

Tilbud på den gamle version

Toyota har - pudsigt nok - tidligere "advaret" om den nye stil. Det skete med Yaris Hybrid-konceptet fra 2011.
Toyota har - pudsigt nok - tidligere "advaret" om den nye stil. Det skete med Yaris Hybrid-konceptet fra 2011.
Siden lanceringen for knap tre år siden har Toyotas minibil været en af de mest solgte og i 2012 den mest solgte i klassen. Alene i 2013 blev der indregistreret over 3.000 Yaris.

Mens vi venter på den fornyede udgave, er der tilbud på den udgående version. Billigste version fås nu for 119.000 kr., mens Toyota selv fremhæver Yaris Comfort (bl.a. med aircondition og Toyota Touch) fra 149.000 kr.

LÆS OGSÅ:

Motors første indtryk af Toyota Yaris i 2011-udgaven

Motors test af Toyota Yaris Hybrid