Volvo øver sig på selvkørende biler

Om to et halvt år skal almindelige bilister kunne bruge Volvos selvkørende biler i dagligdags trafik. Motor har taget forsmag på fremtiden i Gøteborgs trafik.

Foto: Volvo
Nyt om biler

Brug rejsetiden bedre. Kør mere sikkert. Spar på brændstoffet. Og reducer trængslen.

Det er, i den rækkefølge, Volvos argumenter for at tilbyde selvkørende biler i en ikke så fjern fremtid.

Faktisk får almindelige bilister allerede i foråret 2017 mulighed for at færdes i den nye XC90 på offentlig vej i Gøteborg – uden at have hænderne på rattet eller kikke ud af forruden hele tiden.

De første selvkørende prototyper er sendt ud i Gøteborgs trafik, men indtil videre kun med en årvågen Volvo-medarbejder bag rattet. Foto: Volvo
De første selvkørende prototyper er sendt ud i Gøteborgs trafik, men indtil videre kun med en årvågen Volvo-medarbejder bag rattet. Foto: Volvo

100 biler testes i to år

I to år vil Volvo Cars sammen med myndigheder og universiteter gennemføre forsøget Drive Me, hvor 100 specielbyggede biler bliver sluppet løs på offentlige veje i Gøteborg, Volvos hjemby. Det sker som forberedelse til, at det kort efter 2020 skal være muligt at købe en selvkørende Volvo.

Projektleder Jonas Ekmark fra Volvo skal sørge for, at 100 XC90 er klar til at køre selv i foråret 2017. Foto: Torben Arent, FDM
Projektleder Jonas Ekmark fra Volvo skal sørge for, at 100 XC90 er klar til at køre selv i foråret 2017. Foto: Torben Arent, FDM

Flere detaljer om den revolutionerende fremtid bliver klare, efter at Motor har besøgt Volvos afdeling for ”autonomous driving” i Gøteborg og kørt i en prototype på offentlig vej. Kørslen skete i passagersædet, for endnu er systemet så skrøbeligt, at kun specieluddannede Volvo-folk må sidde i det sæde, der knap nok længere kan kaldes førersædet.

Bilkørsel og smartphone

- Vi fjerner konflikten mellem at køre bil og så at bruge smartphone, som så mange meget gerne vil bruge hele tiden, siger projektleder hos Volvo, Jonas Ekmark, inden han sender Motor ud i trafikken.

Bilen skal hjælpes af manden bag rattet, for prototypen mangler det detaljerede kort, der bliver en forudsætning, lige som testbilen ikke kan ”se” direkte til siden og dermed selv skifte vognbane. Kameraerne er heller ikke færdigudviklet, så de bliver blændet, når man kører ud af en tunnel, og bilen truer med at køre ind i autoværnet, hvis ikke føreren griber ind.

Testkører og ingeniør Jonas Nilsson er en af få, der må køre de selvkørende prototyper. Teknikken i prototypen fylder hele bagagerummet. Foto: Torben Arent, FDM
Testkører og ingeniør Jonas Nilsson er en af få, der må køre de selvkørende prototyper. Teknikken i prototypen fylder hele bagagerummet. Foto: Torben Arent, FDM

Dygtig til at køre selv

Bortset fra denne kortvarige blindhed og den manglende evne til selv at dreje fra i et motorvejskryds, er bilen rigtig dygtig til at køre selv. Med 70 km/t. bliver vi overhalet af temmelig mange på den firesporede motortrafikvej, og bilen sænker farten yderligere, når andre klemmer sig ind foran os. Men vi har jo heller ikke travlt.

I det toårige forsøg med forfinede prototyper vil det blive muligt at køre ”handsfree” på ca. 50 km motorveje og motorvejslignende veje, der går som en ringvej rundt om Gøteborg. Fartgrænsen her er 70-90 km/t., men Volvo’erne vil få en maks.-fart på ca. 70 km/t. i automatisk tilstand.

Grænsen kan muligvis blive lidt højere, når helt færdigudviklede modeller er klar til salg, men Volvo-ingeniørerne forklarer, at det stiller enormt store krav til sensorerne, når farten stiger.

På lang sigt kan vejnettet udnyttes bedre, fordi selvkørende biler kan køre med kort afstand og meget præcist i banen, så der kan anlægges smalle vognbaner på to meter, ca. det samme som et nødspor. Illustration: Trafikverket
På lang sigt kan vejnettet udnyttes bedre, fordi selvkørende biler kan køre med kort afstand og meget præcist i banen, så der kan anlægges smalle vognbaner på to meter, ca. det samme som et nødspor. Illustration: Trafikverket

Køretid betyder mindre

Hastigheden i selvkørende tilstand er måske ikke så vigtig, mener Volvo.

- Det må godt tage lidt længere tid at komme frem, når man kan lave andet imens, siger Jonas Ekmark.

De færdige forsøgsbiler kommer til at køre som ”highly autonomous”, det mellemste niveau for selvkørende biler. Det vil sige, at bilen kører helt selv og at føreren må lave andre ting, men skal være parat til at tage over. Og den fase kan være kritisk og skal undersøges nærmere i forsøget.

Ti sekunder til at tage kontrol

Selvkørende biler kan også parkere selv. Det betyder, at der kan være næsten dobbelt så mange biler i samme p-hus, når biler kan pakkes tæt uden mulighed for at åbne dørere. Illustration: Volvo
Selvkørende biler kan også parkere selv. Det betyder, at der kan være næsten dobbelt så mange biler i samme p-hus, når biler kan pakkes tæt uden mulighed for at åbne dørere. Illustration: Volvo

Volvo lægger op til, at føreren skal kunne overtage kørslen ti sekunder efter, at bilen har givet den første advarsel om, at den ikke selv kan magte situationen.

- Men vi bliver nødt til at designe systemet, som om det var ”fully autonomous” (det højeste niveau, red.), for vi kan ikke være helt sikre på, at føreren virkelig er klar til at køre selv, siger projektlederen.

Det indebærer bl.a. en funktion, så bilen selv kan trække ind til siden, mens den holder øje med andre biler og ud fra sit kort finder en nødlomme eller nødspor på motorvejen og så stopper helt op.