For første gang i Danmark skal en stor bro rives ned og erstattes af en ny. Den 77 år gamle Storstrømsbroen er nedslidt og kan især ikke klare den stigende jernbanetrafik, der kommer med åbningen af Femerntunnelen.
Den nye bro bliver helt anderledes end den nuværende karakteristiske buebro. HJidtil har det været antaget, at den nye skulle være en almindelig bjælkebro uden særlige kendetegn, da det normalt er billigst, hvis spændet ikke skal være alt for stort.Én bro i stedet for to
Efter at Vejdirektoratet har overtaget bygherreansvaret fra Banedanmark, er der gennemført en lang række ekstra beregninger, og de viser bl.a., at det bedst kan betale sig at bygge én bro til både biler og tog.
Oprindelig var planen at der skulle være to broer lige ved siden af hinanden (med fælles fundament), men den nye løsning gør broen mere elegant at se på, og det er nemmere at evakuere togpassagerer over på vejbanen.
Samtidig har det vist sig, at det vil koste stort set det samme at opføre broen som en skråstagsbro hen over sejlrenden. Fordelen ved at vælge skråstagsbroen er primært, at den vil se mere elegant og enkel ud, og at der er samme gennemsejlingshøjde i hele sejlrenden.8.000 biler om dagen
Den nye Storstrømsbro får bredere vognbaner end den gamle fra 1937, og fartgrænsen bliver hævet til 80 km/t. 8.000 biler pr. døgn vil benytte den nye bro.
Den nye bro får en mere lige linjeføring hen over Masnedø af hensyn til togene og bliver dermed længere end den gamle, som er ca. 3,2 km.
Ca. 40 passagertog og op til 78 godstog vil bruge broen hvert døgn.
Budgettet kan stadig holdes på de oprindelige 4,2 mia. kr., og broen skal bygges mellem 2016 og 2021. Derefter bliver den gamle revet ned.