Floskelfyldt luksuskineser vil til Europa

Wey er et nyt SUV-mærke, som snart vil vise sig frem i Europa. Ved lanceringen i Kina blev der ikke sparet på vrøvl og halve løgne.

Weys debut på Shanghai-udstillingen i 2017.
Nyt om biler

Forvrøvlet, fyldt med klicheer og halve løgne.

Det nye kinesiske luksusmærke med europæiske ambitioner, Wey, havde den mest utroværdige præsentation i mands minde, da mærket lancerede sig selv på Auto Shanghai-udstillingen. Og det var endda en vesterlænding, der stod på scenen.

Wey er nyt premiummærke i Great Wall-familien, der også omfatter et andet SUV-mærke, Haval.

SUV-coupéen med det ikek helt mundrette navn Pi4 VV7x er indtil videre et koncept. Fotos: Torben Arent
SUV-coupéen med det ikke helt mundrette navn Pi4 VV7x er indtil videre et koncept.

Skal konkurrere mod vestlige premiummærker

Wey Poating er et nyt kinesisk premiummærke i Great Wall-koncernen.
Wey Poating er et nyt kinesisk premiummærke i Great Wall-koncernen.

Wey vil tage kampen op med de udenlandske mærker, der sidder tungt på det boomende premium-SUV-salg i Kina. Men Wey vil muligvis også til Europa.

I hvert fald afsluttede repræsentanten for Wey, hvis navn Motor ikke fik fat i, med at sige: ’See you in Frankfurt’. Og dermed mente han Frankfurt-udstillingen i Tyskland til september.

Om den dyre deltagelse der er en optakt til en europæisk lancering, eller om det blot er et prestigeprojekt og en mulighed for at skubbe til børsværdien, kom ikke frem.

Mærkelige modelnavne

Tre biler har Wey, den kompakte VV5c og den større VV7x, der også blev vist i en konceptudgave som coupé med det besynderlige navn Pi4 VV7x.

Og disse tre biler er verdens ottende vidunder, kunne man forstå på salgstalen. Verdens sikreste, forsynet med en af verdens bedste gearkasser osv.

Motors tjek i kabinerne viser dog faktisk, at mærket har gjort sig umage med materialerne og samlingerne.

Noget af det vrøvl. Wey lukkede ud under pressekonferencen. Der er en del selvopfundne begreber imellem.
Noget af det vrøvl. Wey lukkede ud under pressekonferencen. Der er en del selvopfundne begreber imellem.

Vrøvleri

Blandt det sproglige vrøvl var denne sætning fra manden på scenen:

- 3D-beskyttelsen af passagerer, fodgængere og køretøj, også kendt som 3DP designprincip, bliver anvendt på disse modeller.

Og:

- De 12 aktive sikkerhedskonfigurationer, ultrastift karrosseri, og det bøjelige, stive chassis skaber tilsammen en komfortabel, bekymringsfri og sikker kabine for føreren. Det kan siges, at VV7c og VV7s er den sikreste SUV til under 200.000 kr.

Blandt praleriet, grænsende til løgn var denne udtalelse:

- Den automatiske 7DCT gearkasse er den første produceret i Kina og en af verdens bedste.

Javel, så.

VV5c er en SUV i den populære kompaktklasse.
VV5c er en SUV i den populære kompaktklasse.

Om Wey reelt vil til Europa, er som nævnt uvist. Men søstermærket Haval har i hvert fald haft ambitioner, og findes som Great Wall i enkelte lande i Østeuropa. Et svensk firma har i en del år haft agenturet til Skandinavien, men det er indtil videre ikke blevet til noget.

SE OGSÅ: Den kinesiske mur er forsinket