BMW udbygger med stationcar

Den nye 3-serie kommer til efteråret i stationcar-udgave med praktiske detaljer og mere plads end i den gamle.

Selv bagagerumemt er meget pænt i en BMW 3-serie Touring.
Nyt om biler

Støddæmpertårnene er ret store, men ellers er rummet reelt og meget nydeligt. Bagsæde-ryglænet kan deles i tre.
Støddæmpertårnene er ret store, men ellers er rummet reelt og meget nydeligt. Bagsæde-ryglænet kan deles i tre.
Helt efter drejebogen er BMW klar til at præsentere stationcarudgaven af den nye 3-serie, som vanlig kaldet Touring.

Designet af bagpartiet byder ikke på nogen overraskelser, men lægger sig meget tæt op ad den normale stationcar-formgivning hos mærket.

Det er nok heller ikke overraskende, at der er gjort meget ud af at give kabinen og bagagerummet en flot finish og praktiske detaljer.

Tredelt splitbagsæde
Designet af bagpartiet på BMW 3 Touring er helt efter bogen og byder ikke på nogen overraskelser.
Designet af bagpartiet på BMW 3 Touring er helt efter bogen og byder ikke på nogen overraskelser.

Splitbagsædet har en 40/20/40-opdeling, bagklappen kan åbnes og lukkes automatisk og bagruden kan åbnes separat.

Lastrummet har beskyttelsesliste i rustfrit, lodret skillenet og et bagagerumsdækken, der kan pakkes væk i rummet under bagagerumsgulvet.

Ti cm længere

Den nye 3-serie Touring har som sedanen fået øget akselafstanden med fem cm, hvilket giver bedre benplads for bagsædepassagererne. Totallængden er vokset 10 cm, og det bidrager til, at bagagerummet er vokset 35 liter til nu 495 liter.

Den nye udgave af 3-serien som stationcar er ti cm længere end den nuværende stationcar.
Den nye udgave af 3-serien som stationcar er ti cm længere end den nuværende stationcar.
3 Touring lanceres til september i tre motorvarianter, og der er alleerde sat eksakt pris på.

De tre er 328i med 245 hk til ca. 604.000 kr., 330d med 258 hk til 774.000 kr. og 320d med 184 hk til ca. 558.000 kr.