Ny tysk alliance for teknik til elbiler

Bosch og Mercedes går sammen om udvikling og produktion af ny teknik til elbiler.

Nyt om biler

De to tyske industrigiganter – Mercedes og Bosch – udbygger samarbejdet og vil fremover producere elmotorer til elbiler i Europa. Det sker i en nyt samarbejde, hvor de to parter hver går ind med 50 procent ejerandel.

Det nye samarbejde ventes at fremskynde udviklingen af elmotorer og øvrig teknik til elbiler. Ifølge hensigtserklæringen vil den fælles produktion starte allerede i 2012.

Det er planen, at elmotorerne skal benyttes i elbiler fra Mercedes-Benz og Smart allerede fra 2012. Også andre bilproducenter vil få gavn af det nye samarbejde, idet Bosch også vil levere teknik til andre bilmærker.

Både udvikling og produktion vil finde sted nær de to koncerners øvrige aktiviteter i Stuttgart og i Hildesheim i Tyskland.