Forsmag på den helt store Audi

Næste generation af Audis A8-limousine er klar til præsentation på årets store Frankfurt-messe.

Designskitse af den nye Audi A8.
Nyt om biler

Den nye Audi A8 virker mere muskuløs end den nuværende - bedømt efter denne designskitse.
Den nye Audi A8 virker mere muskuløs end den nuværende - bedømt efter denne designskitse.
Der bliver topmøde på årets mægtige bilshow i Frankfurt. Mercedes-Benz har udstillingspremiere på sin store S-klasse, der blev vist frem første gang i forsommeren, men endnu mere markant bliver verdenspremieren på konkurrenten fra Audi, A8.

Disse skitser af Audi-flagskibet er nu sluppet ud, og 21. august holder Audi web-fremvisning af nyheden, inden publikum kan se bilen på messen fra 12. september.

Designskitserne, der godt kan snyde en del i forhold til den rigtige bil, viser en mere muskuløs fremtoning.

Den nye A8 er formentlig omtrent lige så lang som den nuværende, dvs. ca. fem meter.
Den nye A8 er formentlig omtrent lige så lang som den nuværende, dvs. ca. fem meter.

Der er formentlig ikke tale om en helt ny bil, men om et stort facelift.

Helt ny lygteteknologi

Ellers fortæller Audi kun, at bilen vil debutere en ny forlygteteknik kaldet Matrix LED-lygter.

Der er formentlig tale om et lygtesystem, hvor hver enkelt lyscelle kan tændes individuelt og dermed belyse vejen helt efter vej- og trafikforhold, f.eks. skabe langt lys, der lige præcis er afblændet, hvor der kommer modkørende.