FDM sælger campingplads i Billund

FDM har fra årsskiftet valgt at sælge FDM camping Billund. Medlemmerne vil fortsat kunne få rabat på pladsen.

FDM har fra 1. januar solgt FDM Camping Billund
Medlemsnyt

Dette er en ældre artikel, og derfor kan indholdet være uaktuelt. Du får overblikket over FDMs nuværende medlemsrabatter og andre fordele her.

 

FDM har fra 1. januar 2013 solgt FDM Camping Billund til et selskab i Lego Fonden. Det betyder, at Legoland Billund overtager den daglige drift af pladsen. FDMs medlemmer vil fortsat kunne benytte sig af pladsen med rabat. Ved at benytte FDMs fordelskort opnås der 15 % rabat på overnatning i eget telt og campingvogn. Og det ser FDMs adm. direktør Thomas Møller Thomsen som en væsentlig del af aftalen:

- Camping er en vigtig ferieform for vores medlemmer, og vi ønsker at kunne tilbyde medlemmerne fordelagtige vilkår, når de tager på campingferie. Derfor har det været vigtigt for os, at vores medlemmer fortsat kan benytte campingpladsen med rabat.

Legoland Billund har i forbindelse med driftovertagelsen valgt at samle campingpladsen og nabovandrehjemmet Legoland Village under navnet Legoland Holiday Village. Det mener FDM er en fordel for campisterne:

- Vi mener, at det vil give en mere sammenhængende ferieoplevelse, at der nu sker en integration af overnatningsmulighederne og forlystelsesparken Legoland, siger Thomas Møller Thomsen.

Book ophold på FDMs campingpladser

Brug dit FDM fordelskort og få rabat på camping i Danmark og udlandet