Mød Årets Bil & Co. på årets bilshow

I sidste øjeblik har ”Biler for Alle”-udstillingen fået en ekstra attraktion: De fem finalister til Årets Bil i Danmark 2012 med Opel Ampera i spidsen optræder på en fælles stand.

Opel Amepra er Årets Bil i Danmark. Her sammen med de øvrige finalister.
Nyt om biler

Fem ekstraordinære nyheder. Det er der tale om for de fem nye biler, der når frem til finalen i ”Årets Bil i Danmark”. Kun én kan vinde, og det gjorde Opel Ampera.

Alle fem finalister bliver samlet på en stand på Biler for Alle-udstillingen, der finder sted i Herning 21.-23. og 28.-30. oktober.

Opel Ampera blev en sikker vinder af Årets Bil i Danmark 2012. Ampera er en elbil med "rækkevidde-forlænger" i form af en lille benzinmotor.
Opel Ampera blev en sikker vinder af Årets Bil i Danmark 2012. Ampera er en elbil med "rækkevidde-forlænger" i form af en lille benzinmotor.
Foruden Årets Bil i Danmark 2012, opladningshybriden Opel Ampera, drejer det sig om BMW 1-serie, Ford Focus, Kia Picanto og Opel Zafira. Ford Focus er samtidig årets modtager af danske motorjournalisters særlige ærespris – givet for bilens ekstraordinære sikkerhedsudstyr.

Hurtig reaktion efter kåring

Det er Messecenter Herning og Motorjournalisternes Klub Danmark, der i sidste øjeblik – kåringen fandt sted 12. oktober – har fået etableret den ekstra stand på udstillingen.

De fem splinternye biler kan ses i hal G, hvor Motorjournalisternes Klub Danmark på plancher giver dens objektive beskrivelse af bilerne. Desuden forklares, hvordan Årets Bil-arrangementet finder sted, og hvordan vinderen findes.

Officiel overrækkelse

Den officielle overrækkelse af symbolet på æren for både Opel Ampera og Ford Focus finder også sted på ”Biler for Alle” – ved den officielle åbning fredag morgen 21. oktober, inden udstillingen reelt er åbnet.