Lang tid før vi er klar til elbiler

El- og brintbiler står ikke højt på danske bilkøberes hitliste. 15 procent forventer, de har en sådan miljøbil inden for de næste fem år.

Nyt om biler

Det ligger et godt stykke ude i fremtiden, før bilkøberne for alvor vil overveje at anskaffe en el- eller brintbil. 83 procent forventer først det sker om tidligst seks år.

Det viser en online-afstemning på fdm.dk, hvor godt 1.200 har deltaget. Afstemningen er ikke nødvendigvis repræsentativ for alle danske bilkøbere. 

På spørgsmålet ”Hvornår tror du, at du køber din første el- eller brintbil?” svarer to procent, at de allerede har en, mens kun fire procent tror, det kan ske inden for to år.

SE OGSÅ: Motors tema om fremtidens bilisme

Flest benzin- og diesel om ti år

Hvis man skal tro bilkøbernes vurdering, vil der selv om ti år blive solgt flere benzin- og dieselbiler end el og brint. En fjerdedel af brugerne af fdm.dk tror aldrig, de kommer til at købe en sådan bil.

I 2014 udgjorde elbiler rekordhøje 0,9 procent af nybilsalget. Brintbiler er endnu ikke på markedet.

”Hvornår tror du, at du køber din første el- eller brintbil?”

Har allerede en

2 %

Inden for 2 år

4 %

Inden for 3-5 år

11 %

Inden for 6-10 år

22 %

Mere end 10 år

34 %

Aldrig

 

27 %