Nyt om biler
Efter lanceringen af de nye og meget avancerede Mercedes-Benz E-klasse som sedan tidligt på året, er det snart tid til stationcarversionen.
Den praktiske variant lanceres til efteråret, men det er muligt, at de første officielle billeder snart dukker op. Motors spionfotograf har i hvert fald spottet en stationcar næsten uden kamuflage midt i Stuttgart.
Stort bagagerum
Det er tydeligt, at Mercedes-Benz bibeholder den klassiske stationcar-facon med den dertilhørende gode bagageplads.
Teknologi og motorudvalg vil være helt som på sedanen. Det inkluderer bl.a. en opladningshybrid.
Flere E-klasse-varianter
Mercedes’ E-klasse team kan dog ikke slappe af, når stationcaren er sendt på markedet. På vej er også cabriolet, firedørs coupé og til sidst en SUV som afløser for GLE.