Miljøvenlige biler betaler mest i registreringsafgift

Afgiften på nye biler afhænger ikke af bilernes udslip af CO2, eller hvor meget de forurener. Derimod betaler de mest miljøvenlige biler mest i registreringsafgift. Se tre eksempler på det her.

Miljøbil Illustration: Peter Heydenreich
Bilist

Op til folketingsvalget sætter FDM bl.a. fokus på de afgifter, bilisterne betaler. Nedenfor er tre biler, der afspejler, hvor den danske bilpark er, hvor den burde være, og hvor den gerne skulle være på vej hen.

Mikrobil

Danskernes yndlingsmodel er en af de efterhånden mange små mikrobiler. Prisen er typisk omkring 100.000 kr., den kører i snit 23,5 km pr. liter og koster godt 30.000 kr. i registreringsafgift. Når man ser på forskellen i afgiften på de forskellige biltyper, bliver mikrobilen et let valg for den prisbevidste bilist. 

Familiebil

Familiebil. Illustration Peter Heydenreich
Familiebil. Illustration Peter Heydenreich

Havde vi været som f.eks. vores norske brødre, havde den mest solgte bil herhjemme været en VW Golf. Deroppe er på den måde en ægte „folkevogn”, men herhjemme bringer en registreringsafgift på 133.000 kr. bilen op i en prisklasse, de færreste kan betale. Dermed er afgiften på en VW Golf typisk 100.000 kr. højere end for en mikrobil, selv om familiebilen er mere sikker, mere praktisk og mindre forurenende.

Miljøbil

Fremtidens biltype kører på el og benzin. Det sænker CO2-udslippet så markant, at der faktisk skal tre miljøbiler til at forurene lige så meget som en mikrobil. Alligevel belægges en bil som denne VW Golf GTE med en registreringsafgift på 185.000 kr. – over 150.000 kr. mere end afgiften for en mikrobil.