Elbiler vil være "Årets Bil"

Tre elbiler og seks koreanske modeller er med, når danske motorjournalister midt i oktober skal kåre Årets Bil i Danmark 2012. Feltet består efter den foreløbige liste af 21 modeller.

Ford C-Max blev for knap et år siden kåret til Årets Bil i Danmark 2011. Nu er opløbet til 2012-kåringen i gang.
Nyt om biler

For første gang nogensinde er der elbiler med i konkurrencen Årets Bil i Danmark. Tre forskellige modeller stiller op. De tre er Mitsubishi Imiev og de to franske aflæggere samt Nissan Leaf og Opel Ampera.

Desuden står de koreanske modeller denne gang med pæne muligheder for at komem til tops. Særligt Kia Picanto, Kia Rio og Hyundai i40 har fået positive bedømmelser i de første test.

Den årlige konkurrence finder sted på og ved FDM Jyllandsringen, og vinderen kåres 12. oktober.

Kandidater til Årets Bil i Danmark 2012

Audi A6
Audi Q3
BMW 1-serie
Chevrolet Orlando
Chevroelt Aveo
Citroën C-Zero/Mitsubishi Imiev/Peugeot Ion
Citroën C4
Citroën DS4
Ford Focus
Hyundai i40
Hyundai Veloster
Kia Picanto
Kia Rio
Lexus CT 200h
Mazda 5
Nissan Leaf
Opel Ampera
Opel Zafira
Peugeot 508
Toyota Verso S
Toyota Yaris