18 km kompliceret, men også længe, længe ventet motorvej forbi Silkeborg nærmer sig sin afslutning. Og nu er det store puslespil med skiltning og navngivning af de seks tilslutninger faldet på plads.

Seks til- og frakørsler
Der bliver seks tilslutninger, hvoraf den ene kun kan bruges til og fra vest. Navne og numre bliver:
26 Hårup
27 Silkeborg Ø
28 Søholt (kun til/fra vest)
29 Høje Kejlstrup
30 Silkeborg N
33 Funder
Der er altså sat plads af til to nye tilslutningsanlæg i den vestlige del af Silkeborg.

Motorvej Aarhus-Herning
Den gamle hovedvej gennem byen, rute 15/Ringvejen, får i fremtiden rutenummer 195 og bliver kommunal vej.
Når motorvejen åbnes for trafik i efteråret 2016, bliver der ubrudt motorvej mellem Aarhus og Herning.