Ifølge miljøundersøgelsen får omkring 420 Københavnere årligt en for tidlig død som følge af luftforurening – betalingsringen vil kunne reducere dette tal med mellem 0,5 -1,5 personer. Det er naturligvis positivt, men det gør betalingsringen til er en uforholdsmæssig dyr løsning for folkesundheden. En forbedring af sundheden kan nås langt mere effektivt end ved reelt at hæve skatten med to mia. kr. årligt for pendlere og bruge 400 mio. kr. på at drive en betalingsring.
Årsagen til den marginale effekt på miljøet er, at det ikke er personbilerne, der er det reelle miljøproblem, men derimod den tungere trafik som primært kører på diesel. Betalingsringen vil fjerne omkring hver anden bil i myldretiden, mens faldet i den tungere trafik kun er omkring 10 procent.
Formodentlig af samme grund italesættes betalingsringen nu i stedet som en 'trængselsafgiftsring'. Ifølge miljøundersøgelserne vil ringen kunne reducere trængslen i hovedstadsområdet med ca. 15.000 timer dagligt.
Ingen snupstagsløsning
At trængslen mindskes er positivt. Men 15.000 timer udgør en meget begrænset del af de 130.000 timer, som trafikforskere har estimeret, der dagligt spildes i hovedstadsområdet. Så på trods af den store indgriben i bilisternes bevægelsesfrihed, som en betalingsring er, er det altså ikke den snuptagsløsning på trængslen, som der har været lagt op til fra fortalernes side.
FDM vil endvidere stille spørgsmålstegn ved, om de sparede timer i bil reelt giver pendlerne en nettofordel. Rapporten kan nemlig ikke redegøre for, hvor mange ekstra timer de, der vælger at skifte fra bil til kollektiv trafik fremover, skal bruge. Den ser alene på de tidsgevinster, en nu betalende bilist vil opnå og som ifølge rapporten tilmed er afhængig af trafikudviklingen i krydsene. Det er en fundamental mangel ved rapporten, da mange pendlere – på trods af bilkøerne – alligevel har valgt bilen frem for kollektiv trafik.
Gør lyskrydsene intelligente
At trængslen i København er afhængig af eller skyldes dårlig trafikudvikling i krydsene er ikke overraskende. Det er noget, FDM har påpeget i årevis. Københavns Kommune har selv indrømmet, at lyskrydsene ikke er tidssvarende uden dog at gøre noget ved problemet.
FDM vil derfor igen påpege, at hvis ønsket reelt er at gøre noget ved trængslen i hovedstadsområdet, så er en betalingsring en dårlig og meget dyr løsning. Der findes mange andre løsninger til de trafikale udfordringer i hovedstadsområdet. En løsning kunne fx være, at gøre lyskrydsene intelligente, så de i langt højere grad følger trafikflowet og ikke som i dag reelt modarbejder trafikken. Det er en langt billigere løsning end en betalingsring, som ifølge DTU har en stor effekt på trængslen.
FDM ser derfor betalingsringen som en meget dyr og ineffektiv beskatning af mobilitet, og vi efterlyser igen alternativer til de bilister, der bare prøver at få dagligdag og økonomi til at hænge sammen med arbejde, børn og indkøb.