Kun fire år er gået, siden at Chevrolet Aveo afløste Kalos i miniklassen, og alligevel er det nu blevet tid til at præsentere Aveo II.

Design med goddaw
Der er godt med goddaw i designet, idet fronten har samme dramatiske stil, som Chevrolet introducerede med den endnu mindre Spark. Her på Aveo er designet blot udført på en mere moden og afbalanceret måde
Chevrolet – og bilkøberne – kan glæde sig til at slippe af med den nuværende Aveo, der har fået en af de mest elendige kollisionstest i nyere tid.
Teknik fra næste Opel Corsa
D

”Aveo deler platform med den kommende nye Opel Corsa. Resultatet af dette udviklingsprogram er en lille bil, der vil opfylde de europæiske bilisters smag både hvad angår miljø, design, dynamik og sikkerhed,” skriver Chevrolet i en pressemeddelelse.
Det er bemærkelsesværdigt, at Chevrolet må prale med slægtskabet. Det måtte selskabet ikke, da Chevrolet Cruze med Opel-teknik blev præsenteret for to år siden.
Fire motorer

Nyt er bl.a. en 1,3 liters dieselmotor med stop-start-teknik og ydelser på 75 og 95 hestekræfter. Benzinmotorerne er på 1,2 liter og har enten 70 eller 86 hestekræfter. Det er uklart, hvorvidt motorerne har noget slægtskab med Opels, men i det mindste dieselmotorerne har formentlig.