Dansk superlyd kan inden længe opleves - både ses og høres - i endnu et prestigefyldt bilmærke.

Tre andre bilmærker
I forvejen leverer B&O skræddersyede lydanlæg til Audi, Aston Martin og Mercedes-AMG.
Aftalen med BMW præsenteres på Paris-udstillingen i konceptbilen BMW 6 coupé, der er en meget serienær luksuscoupé.

16 højttalere
Selv for et B&O-anlæg er der i 6-serien tale om et avanceret og dyrt anlæg. Der er tale om et surround-system med hele 16 højttalere. Der er som næsten altid hos B&O tale om aktive højttalere, altså højttalere med hver sin indbyggede forstærker.
Højttalerne er sammensat af syv mellemtone enheder, syv såkaldte tweeters (diskant) og to subwoofere (dybe bashøjttalere) under forsæderne.
Udviklet i hemmelighed
Bang & Olufsen, der lover ”krystalklar lyd”, oplyser, at udviklingen af lydanlægget er sket under strenge fortrolighedsforhold i udviklingsafdelingen i Struer. Fortroligheden gælder ikke kun hensynet til offentligheden, men også at BMWs konkurrenter, som også færdes i Struer, skulle se og høre noget.

6-serien er en udpræget nichebil, som der ikke sælges mange af, men det ligger i kortene, at samarbejdet kommer til at omfatte mange flere BMW-modeller, men nok primært i den øvrige ende af skalaen.