Konceptbil i modetøj

Mærkerne Citroën og Lacoste har slået sig sammen om konceptbilen Citroën Lacoste. Den er mest en skør idé, men præsenterer dog Peugeot-Citroëns nye trecylindrede motor.

Citroën Lacoste er en åben "buggy-"type.
Nyt om biler

Citroën fantaserer på Paris-udstillingen videre over sit tema med små miljøvenlige biler, der er meget enkle og dermed billige at fremstille samtidig med at de er lette og sjove.

Konceptbilen bliver aldrig til en produktionsmodel, men er en offentlig eksperimentering med materialer og design.
Konceptbilen bliver aldrig til en produktionsmodel, men er en offentlig eksperimentering med materialer og design.
Der sker med denne konceptbil kaldet Citroën Lacoste, da den er kommet til verden i et samarbejde mellem Citroën og modefirmaet Lacoste.

Citroën beskriver selv konceptet som en hyldest til det spontane, det afslappede og det raffinerede.

Tredje spøjse koncept

Lacoste-bilen føjer sig til de øvrige konceptbiler af samme type, C-Cactus og Revolte.

Fælles for dem er et opgør med ”altid at ville have mere” og fokuserer på det absolut nødvendige.

Trecylindret motor

Størrelsen er kun 3,45 meter i længden baseret på en akselafstand på 2,30 meter. Det er omtrent som den helt lille Citroën C1. Dog er Citroën Lacoste meget bredere, hele 1,80 meter.

Det enkle og mådeholdne kommer også til udtryk i motoren, der er en helt ny trecylindret. Denne benzinmotor vil i tre forskellige udgaver fra næste år brede sig ud over mange mindre Peugeot- og Citroën-modeller samt nok også andre mærker.