VW Passat med genbrug og fornyelse

Den nye Passat er faktisk ikke helt ny. Meget er genbrugt fra dagens Passat. Til gengæld proppes bilen med ny teknologi og sparsommelige motorer.

Vw Passat blev præsenteret både som sedan og stationcar ved et lukket arrangement op til Paris Motorshow.
Nyt om biler

En af de store nyheder på efterårets Paris-udstilling er ikke så ny endda.


Den fornyede Passat falder i frontdesign helt i tråd med øvrige nye VW-modeller.
Den fornyede Passat falder i frontdesign helt i tråd med øvrige nye VW-modeller.
VW har godt nok besluttet sig for internt at kalde den nye Passat B7, altså syvende generation af den succesfulde firma- og familiebil. Men som det er tilfældet med Golf 6, er den nye Passat en mellemting mellem et facelift og en helt ny model.
 

Store summer er sparet ved at genbruge det meste af undervognen, alle døre, sæderne og instrumentbordet. Den slags er voldsomt dyre at udvikle, og med Golf beviste VW, at det kan være en udmærket strategi. Kunderne er glade og prisen kan holdes i ro, ja oftest sænkes så VW kan blive mere konkurrencedygtig.
 

Genkendelig profil, ny front

Sedanen set bagfra. Bagsædepladsen er stort set uforandret, da akselafstanden er den samme som hidtil.
Sedanen set bagfra. Bagsædepladsen er stort set uforandret, da akselafstanden er den samme som hidtil.
Derfor virker den nye Passat forholdsvis genkendelig i profil, mens front og bagende er helt nye og i stil med både den nye Polo og den faceliftede Phaeton.
 

Hvad der er sparet udadtil er brugt indadtil. VW vil gøre en masse forholdsvis avanceret udstyr til standard på mange modeller. F.eks. får alle nye Passater fra Comfortline og opefter et system, der holder øje med, om føreren virker vågen og, hvis det ikke er tilfældet, slår alarm.
 

Udstyrslisten omfatter også særlige hovedstøtter hentet fra Touareg, forlygter med automatisk op- og nedblænding, et ”city-bremsesystem”, automatisk parkeringsfunktion og ekstra lyddæmpende sideruder.
 

Ti motorer - op til 23,8 km/l

Stationcaren kommer samtidig med sedanen - til januar. Begge varianter fås med et system, hvor bagklappen åbner, når man bevæger en fod under kofangeren.
Stationcaren kommer samtidig med sedanen - til januar. Begge varianter fås med et system, hvor bagklappen åbner, når man bevæger en fod under kofangeren.
Passat fås med i alt ti forskellige motorer. Alle dieselmodeller får stop-start, og det får den særlige Bluemotion (105 hk) til at køre 23,8 km pr. liter i stedet for 22,7. Bedste benzin, 1,4 TSI med Bluemotion-teknik, når op på 17,2 km pr. liter.
 

De kraftige motorer har generelt fået en større brændstofbesparelse end de små.
 

Også til E85-miljøbrændstof

Særligt til taximarkedet lanceres en diesel, der er så ren, at den opfylder euro 6-miljønormen, der først træder i kraft i 2014. er man svensker eller nordmand kan man desuden købe en ætanol-model.
 

Genbruget af den grundliggende teknik (og dermed produktionsværktøjer) fra den foregående Passat, betyder også, at stationcaren denne gang kommer samtidig med sedanen. Tidligere har Avant-versionen, som udgør 80 procent af Passat-salget i Danmark, først været klar ca. ni måneder efter sedanen.
 

Den fornyede Passat lanceres i Danmark til januar.