Der skal nok være entusiaster, der mener, at nu er verden gået af lave. Det er i hvert fald helt uhørt i over-luksusklassen at tilbyde en motor med kun fire cylindre. Otte har været normen, seks har været indstigningsmodel til nogle lande, og 12 har været det ultimative magtsymbol.

2,2 liter - 204 hk
Motoren er på 2,2 liter og yder 204 hestekræfter, og så kan den prale af en brændstoføkonomi på 17,5 km pr. liter. På CO2-sprog hedder det 149 gram.

Mercedes-Benz forventer langt overvejende at sælge den nye Blue Efficiency-model i Europa, både til private og flådekunder.
Ren nok som taxi
I Danmark opfylder den nye S-klasse rigeligt de nye miljøkrav til hyrevogne, der skal køre mindst 16,1 km pr. liter diesel. Det moderate forbrug kan også gøre bilen acceptabel som f.eks. tjenestebil for danske ministre.
