BMW grundlægger nyt miljømærke

Supersportsvognen Vision Efficient Dynamics går i produktion om tre år og bliver en del af BMWs nye miljø-bilmærke. Elbilen MCV bliver det første medlem.

Konceptbilen med det besværlige navn Vision Efficient Dynamics bliver til virkelighed om tre år.
Nyt om biler

BMW har mod til at gå nye og dyre veje.

BMW har bygget en kørbar udgave af Vision Efficient Dynamics.
BMW har bygget en kørbar udgave af Vision Efficient Dynamics.
Det tyske luksusmærke meddeler, at en eldrevet supersportsvogn bliver til virkelighed – ifølge tyske medier begynder produktionen ved årsskiftet 2013-2014.

Det er det overraskende koncept Vision Efficient Dynamics fra Frankfurt-udstillingen i 2009, som danner udgangspunkt for den nye miljø-sportsvogn.

Nyt undermærke til BMW

Den skal indgå i et nyt undermærke til BMW, der endnu ikke har fået noget navn, men det ligger fast, at BMW indgår i navnet - lidt i stil med BMWs M-sportsvognslinje.

Den nye prototype har omtrent samme teknik som konceptet: en lille dieselmotor og to elmotorer.
Den nye prototype har omtrent samme teknik som konceptet: en lille dieselmotor og to elmotorer.
Første model eller modeller bliver den rene elbil, der indtil videre kaldes Mega City Vehicle, og i sig selv skal blive til flere forskellige elbiler.

BMW har ved et arrangement i Tyskland vist en prototype af Vision Efficient Dynamics, der er i stand til at køre. Teknikken minder om den, der ligger i konceptet: En trecylindret dieselmotor er kombineret med en elmotor og udgør dermed en hybridenhed, mens yderligere en elmotor arbejder alene. Bilen kan både køres på batteristrøm fra stikkontakten og ved hjælp af den lille dieselmotor.

328 hk og 26 km pr. liter

Den overbevisende cocktail: 328 hestekræfter (358 i konceptet), 0-100 på 4,8 sekunder, 50 km på strøm alene og så ellers 26,6 km pr. liter diesel.

Klap-op-dørene er beholdt i prototypen, der kan køre 50 km på batteristrøm.
Klap-op-dørene er beholdt i prototypen, der kan køre 50 km på batteristrøm.
Tysk presse mener, at den nye elsportsvogn skal bygges på BMWs fabrik i Leipzig, hvor det netop er bekræftet, at den lille elbybil Mega City Vehicle skal fremstilles fra 2013. Sportsvognen ventes bygget i ca. 1.000 eksemplarer årligt, så alt tyder på, at det bliver en kostbar sag.

Det vil give mening, at begge BMWs eldrevne biler, der også begge bygges af kulfiberforstærket plast, skal fremstilles på samme fabrik.

Indtil videre har BMW bekræftet, at firmaet investerer fire mia. kr. i udvidelse af Leipzig-fabrikken samt af en kulfiber-produktion i USA.