Toyota Yaris debuterer som hybrid

Den europæiske udgave af Toyota Yaris debuterer allerede på biludstillingen i Genève i marts. Det sker tilmed i en hybridudgave. Den nye Yaris uden hybridteknik kommer sidst på året. Også premiere på syvpersoners Prius+.

Toyota Yaris HSD får premiere på Genève-udstillingen til marts 2011.
Nyt om biler

Efter at Toyota har præsenteret den japanske Yaris - kaldet Vitz - er spændingen om designet på den næste Toyota Yaris udløst, men Toyota formår alligevel at overraske på den kommende forårsudstilling i Genève.

Her har vi snuden på tredje generation af Toyota Yaris.
Her har vi snuden på tredje generation af Toyota Yaris.
Dels vises Yaris før forventet, dels er udstillingsbilen en hybrid.

Toyota har længe sagt, at firmaet vil lancere hybridversioner i hele sit modelprogram, og nu er turen kommet til den lille Yaris.

Ukendt benzinøkonomi

Det har længe været god latin, at det hybridteknik gør små billige biller uforholdsmæssigt dyrere og brændstofgevinsten behersket.

Men nu tager verdens førende hybridproducent altså skridtet ned i miniklassen. Hvordan opgaven er løst i Yaris HSD, fortæller Toyota intet om før udstillingen i marts, og det er ikke en gangs sikkert, at der kommer tekniske detaljer under udstillingen. Og en pris kommer der endnu mindre.

Honda først

Den japanske Yaris - Vitz - har en lidt anderledes front end konceptbilen i Genève.
Den japanske Yaris - Vitz - har en lidt anderledes front end konceptbilen i Genève.
Honda når at komme først med en hybrid i miniklassen, idet firmaet her til foråret introducerer den lille Jazz med såkaldt mild-hybridteknik - det vil sige, at elmotoren er meget lille og reelt ikke kan drive bilen alene.

Bilen i Genève kaldes et koncept. Det betyder bare, at enkelte designdetaljer bliver anderledes, og at den helt officielle debut sker senere - formentlig på Frankfurt-udstillingen til september. Endelig dækker det over, at hybridudgaven ikke er helt færdig teknisk, at Toyota nok hverken kan eller vil fortælle, hvor langt den kommer til at køre på literen.

Prius+ med syv sæder

Toyota Prius blev i USA i januar vist i en stor udgave kaldet V. Nu vises en lignende model i Europa kaldet Prius+.
Toyota Prius blev i USA i januar vist i en stor udgave kaldet V. Nu vises en lignende model i Europa kaldet Prius+.
Den almindelige Yaris lanceres formentlig til efteråret eller meget tidligt i 2012. Hybriden følger senere, måske mere end et år efter.

På Genève-udstillingen har Toyota også premiere på Prius+, der er en variant af den Prius V, som Toyota viste på Detroit-udstillingen i januar. Prius+ bliver den første hybrid med plads til syv og lidt ligner en Toyota Verso.