VW tænder for elbilerne

500 styks batteridrevne elversioner af VW Golf sendes nu ud i storskalatest. Bilerne skal bane vejen for rigtige elbiler i 2013. Den lille Up kommer først.

VWs første elbil i det nye årtusinde er en ombygget Golf.
Nyt om biler

Europas største bilproducent har længe været skeptisk over for elbiler, men nu skruer VW for alvor op for strømmen.

Prototypen lades op via et stik, der elegant er anbragt bag VW-logoet i fronten.
Prototypen lades op via et stik, der elegant er anbragt bag VW-logoet i fronten.
Det sker i 2011 med 500 eldrevne eksemplarer af VW Golf, der skal bane vejen for egentlig serieproduktion og salg til almindelige kunder fra 2013. Den første elektrikse VW i almindelig handel bliver den lille UP, som er klar primo 2013.

Førende i 2018

VW er dermed ikke med på første bølge, men proklamerer at firmaet vil være verdens førende elbilproducent i 2018. Til den tid forventes tre procent af firmaets salg at være batteridrevne elbiler. Det er dog en mindre procentdel end Renault, som spår fem-ti procent.

VW har en ganske lang elbil-erfaring, idet mærket allerede eksperimenterede med en eludgave af Golf 1 i 1970erne og var meget aktiv under den forrige elbilbølge i 1990erne med konverterede Golf IIIere. Et større antal City Stromere baseret på Golf 3 kom i daglig drift i storskalaforsøg.

Motor har prøvet en af de første 50 prototyper, der har den skræmmende stykpris på 1,9 mio. kr. eksklusive moms og afgifter.

Velfungerende

VW Golf Blue e-motion har hele tre ladere ombord, så bilen bl.a. kan hurtiglades med 400 volt. De serieproducerede biler får kun én indbygget lader, da det ellers vil fylde, veje og koste alt for meget.
VW Golf Blue e-motion har hele tre ladere ombord, så bilen bl.a. kan hurtiglades med 400 volt. De serieproducerede biler får kun én indbygget lader, da det ellers vil fylde, veje og koste alt for meget.
Golf Blue-e-motion, som den elektriske Golf hedder, er en velfungerende og gennemarbejdet elbil, selv om der er tale om en konverteret benzinbil, der skal bruges til forsøg med teknik og kundeoplevelse.

Den lydløse kørsel og den kraftige, lineære acceleration er som hos alle andre rigtige elbiler. Køreegenskaberne er i den gode ende, for vægten af de 315 kg batterier er der kompenseret fint for i affjedringen.

Motorbremsning i fire trin

To ting skiller Golfen ud: Den ene er muligheden for fire niveauer af motorbremsning - jo hårdere bremsning, jo større opsamling af energi. Antallet af trin bliver formentlig reduceret i produktionsudgaven.

Den anden er de tre køreprogrammer. Ud over standard-indstillingen er der ”normal” med lidt lavere motorydelse og topfart og ”range+” med endnu lavere motoreffekt og topfart samt frakobling af aircondition.

Rækkevidden er officielt 150 km, men som hos andre elbiler afhænger virkeligheden i høj grad af kørestil og brug af varme og køling. VW forventer, at batteriudviklingen frem til 2014 vil blive udnyttet til at øge bilens rækkevidde; ikke til at sænke vægt og volumen, som andre bilproducenter vil.

VW Golf Blue-e-motion har en motor på 85 kW/115 hk, der giver en 0-100-tid på 11,8 sekunder. Topfarten er begrænset til 135 km/t. Batteriet indeholder 26,5 kWh energi.

VWs elbil-planer:
Up: 2013
Golf: 2014
Jetta: 2014

Dertil kommer nogle af VWs kinesiske modeller, der lanceres i Kina fra 2013.

 

 

 

 

 

 

VWs elbil-planer: