Saltning og snerydning på vågeblus

Manglende snerydning og glatførebekæmpelse breder sig i kommunerne, men det er en farlig vej at gå. Dels for kommunalbudgettet, dels for de trafikanter, der risikerer at kvæstes på de glatte veje.

Snerydning, glatføre
FDM Mener

Vinteren kom tidligt i år og har sat sine tydelige spor i trafikken. Men der har også været langt mere sne og is på vejene, end der behøvede at være. Mange kommuner har sat snerydning og glatførebekæmpelse på vågeblus, og det betyder glatte og ufremkommelige veje.

Mange kommuner har med henvisning til kommunalbudgetterne påbegyndt en nedklassificering af vejene. Det betyder, at selv større veje i nogle kommuner risikerer ikke at blive ikke at blive ryddet og saltet uden for normal arbejdstid.

”For bilisterne kan der opstå meget farlige situationer, når kommunerne pludseligt begynder at ændre på hvor og hvor meget, der glatførebekæmpes. Bilister, der krydser en kommunegrænse, kan på samme vej risikere at komme kørende på en saltet våd vej, der uden varsel ændrer tilstand til spejlglat. Enhver kan forestille sig, hvilke farlige trafiksituationer det kan udløse," siger Torben Lund Kudsk, chefkonsulent i Politisk Sekretariat i FDM.

Saltmangel truer allerede

Trods den reducerede glatførebekæmpelse har vinterens tidlige komme allerede spist gevaldigt af danske kommuners saltlagre, og med kraftigt snefald og frost på vej torsdag risikerer bilister, cyklister og fodgængere snart at skulle skøjte rundt på isglatte veje.

Endda i højere grad end nødvendigt, da flere kommuner melder om, at de allerede hårdt prøvede saltlagre kan løbe tør efter få dage, hvis vejret de kommende dage bliver så slemt, som meterologerne forudsiger.

”Kommunerne stod allerede sidste år i en situation med saltmangel. Alligevel er det de færreste kommuner, der har taget teknologi i anvendelse, der kan mindske og målrette saltspredningen. Ved anvendelse af saltlage og GPS-styring af spredningen vil vejmyndighederne kunne få saltet til at strække markant længere," siger Torben Kudsk.

Han pointerer, at kommunernes besparelse på vejkontoen kan risikere at efterlade en endnu større regning på sundhedskontoen. Efter kommunalreformen står kommunerne med en stor regning efter trafikuheld i form af dagpenge, pleje, genoptræning m.v. En trafikuheld koster i gennemsnit samfundet 1,8 mio. kr., og derfor kan det blive dyrt at spare på glatførebekæmpelsen.

”Vi efterlyser, at kommunerne eventuelt med hjælp fra Folketinget tager tyren ved hornene og pointerer snerydning og glatførebekæmpelse. Alt andet hører ikke til i et moderne samfund, hvor god mobilitet og sikkerhed er kernefaktorer i en velfungerende økonomi," tilføjer Torben Kudsk.