Selv om vi går mod lysere tider, forsvinder stadig flere af de danske kommuner helt eller delvist i mørket. Det viser en rundringning, som FDM i samarbejde med Dansk Vejforening har foretaget blandt 30 af landets kommuner. Her svarer fire ud af fem, at de for at få økonomien til at hænge sammen enten reducerer eller slukker gadelyset.
Undersøgelsen er den første, der giver et overblik over mørklægningens omfang, og den viser, at mørklægningen er mere udbredt end hidtil antaget.
En farlig cocktail
Men hvad der er godt for de kommunale budgetter, er ikke nødvendigvis godt for trafiksikkerheden. FDM mener, at de mørklagte gader og veje udgør en fare.
”At kommunerne i stigende grad reducerer eller helt slukker for gadebelysningen er en formodning, vi har haft længe. Den har vi nu fået bekræftet. Samtidig er det en udvikling, vi ser på med bekymring,” siger politisk chefkonsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.
Selv om han medgiver, at der kan være sund fornuft i at spare på lyset i eksempelvis industrikvarterer om natten, hæfter han sig ved, at to ud af tre kommuner i undersøgelsen ikke mener, at den reducerede gadebelysning har nogen betydning for færdselssikkerheden. Tre ud af fire svarer desuden, at de ikke har foretaget kompenserende tiltag som bedre skiltning eller afstribning i forbindelse med den reducerede eller slukkede belysning.
Dyrt sted at spare
”Det er helt tydeligt, at kommunernes spareøvelser på vejområdet forringer færdselssikkerheden. Og det står i grel kontrast til de mange kampagner og øvrige initiativer, der har været ført de seneste 30 år, som har handlet om vigtigheden af at se og kunne blive set i trafikken. Det er ikke godt nok,” siger Torben Lund Kudsk.
Og de kommunale besparelser på vejene kan vise sig at være et dyrt sted at spare. Tal fra DTU Transports trafikøkonomiske enhedsomkostninger viser nemlig, at selv mindre ulykker med personskader hurtigt kan koste kommuner op mod 400.000 kroner. Dertil kommer, at international forskning viser en øget ulykkesrisiko på 25-50 pct. ved reduceret vejbelysning, og at det især er de bløde trafikanter, det går ud over.
Energisparepærer er løsningen
I stedet for at slukke for lyset mener FDM, at man ude i kommunerne i højere grad burde opsætte energisparelamper.
”Når vi i vores hjem eller arbejdspladser skal spare på strømmen, slukker vi jo heller ikke bare lyset i lokaler, vi opholder os i, men sætter energisparepærer i lamperne og monterer lyssensorer,” tilføjer Torben Lund Kudsk.
Bilisten har erstatningsansvar
Det er dog ikke kun for kommunerne, de mørke veje kan blive dyre. Også den bilist, der intetanende parkerer under en gadelampe, som efter kommunal beslutning pludselig slukkes ud på aftenen, risikerer at blive økonomisk ramt. Holder man på en uoplyst vej uden parkeringslys og derved forårsager en skade på en anden trafikant, som i mørket overser bilen, hænger man nemlig på et erstatningsansvar.
”Parkerer man sin bil i lygtetændingstiden, er det ens ansvar som bilist, at bilen er tilstrækkeligt oplyst. Det kan f.eks. være ved gadebelysning. Men hvis lygterne pludselig slukkes efter midnat, og bilen påkøres, fordi den nu ligger hen i mørke, er det en selv, der hæfter for skaderne,” siger jurist i FDM, Helle Brasch, og fortsætter:
”I sådan et tilfælde synes FDM, at det er urimeligt, at den bilist, som parkerer sin bil et oplyst sted, som loven foreskriver, efterfølgende risikerer at blive sat i en situation, som belaster vedkommendes forsikring.”