Mercedes SLK for tredje gang

Den nye SLK roadster er tro mod sine forgænger, men får stramt og moderne design og glas i klaptaget. Og så kører den nye model ca. 30 procent længere på literen.

Den nye SLK gør sig i hvert fald godt på billeder.
Nyt om biler

Det er svært at blive en rigtig klassiker på 15 år, men Mercedes-Benz’ SLK roadster har i hvert fald fået plads som en unik bil med sit metalfoldetag. Nu fortsættes traditionen med tredje generation SLK, der er tro mod konceptet.

Grillen er nærmest lodret og motorhjelmen lang. Forlygterne fås med fuldt led-lys.
Grillen er nærmest lodret og motorhjelmen lang. Forlygterne fås med fuldt led-lys.
Designet er strammet op med tidens Mercedes-frontdesign, og motorhjelmen lader til at være endnu længere, men der er stadig tale om en topersoners roadster med todelt metalfoldetag.

Elektronisk solgardin til 45.000 kr.

Tages fås enten i metal, med mørktfarvet glas eller - som noget nyt - med et særlig kemisk indlæg, så man med tryk på en knap kan skifte mellem klart og mørkt glas. Alene den finesse vil nok koste omkring 45.000 kr.

Mercedes-Benz nøjes med at sige, at taget kan åbnes og lukkes på nogle få sekunder, hvilket formentlig vil sige omkring 20 sekunder som hidtil.

Ståltag er standard, men mod mérpris kan man få glas og mod ekstra mange penge kan man få en udgave, hvor farven elektronisk kan skifte fra klar til mørk.
Ståltag er standard, men mod mérpris kan man få glas og mod ekstra mange penge kan man få en udgave, hvor farven elektronisk kan skifte fra klar til mørk.
En af tilkøbsmulighederne er lige som i anden generation en luftdyse indbygget i hovedstøtten, Airscarf, så de ombordværende kan blive indhyllet i varm luft.

Farvel til kompressor

Benzinmotorer med kompressor har været særlig fremtrædende i SLK-programmet, men det er nu slut.

Tre benzinmotorer tilbydes i første omgang, 200 (184 hk), 250 (204 hk) og 350 (306 hk). Alle har stop-start, hvilket bidrager til en betydelig sænkning af benzinforbruget.

For eksempel kører SLK 200 16,4 km pr. liter, hvilket er 28 procent længere på literen end før, mens den sekscylindrede SLK 350 kører 14,1 km/l - en fremgang på 34 procent.

Klaptaget er todelt. Mercedes-Benz oplyser ikke, hvor lang tid forvandlingen tager.
Klaptaget er todelt. Mercedes-Benz oplyser ikke, hvor lang tid forvandlingen tager.

Debut til marts

Til efteråret kan ventes en dieselmodel, 250 CDI med 204 hestekræfter.

Mercedes-Benz har valgt at udsende billeder af nyheden midt under Detroit Auto Show, men den officielle premiere finder først sted på Genève-udstillingen til marts. Introduktionen i Europa finder sted straks efter. 

 

 

Et markant designelement i kabinen er de fire store, runde luftdyser. Nyt er den store farveskærm.
Et markant designelement i kabinen er de fire store, runde luftdyser. Nyt er den store farveskærm.

 

 

 

  

SLK får et nyt middel mod træk ved åben kørsel. Et system kaldet Airguide består af en plastskive, der fra sin plads bag sikkerhedsbøjlerne kan drejes ind midt mellem de to hovedstøtter.
SLK får et nyt middel mod træk ved åben kørsel. Et system kaldet Airguide består af en plastskive, der fra sin plads bag sikkerhedsbøjlerne kan drejes ind midt mellem de to hovedstøtter.