For at fejre at det i år er 60 år siden, den første Aston Martin med specialkarrosseri fra Bertone blev fremstillet, har det italienske designhus skabt en ny lækkerbisken, som får premiere på biludstillingen i Genève.

Baseret på Rapide
Jet 2+2 er baseret på Aston Martins luksussedan Rapide, og karrosseriet er af den type, som briterne ynder at kalde ”shooting brake”.
En shooting brake er en slags stationcar med et bagagerum, der akkurat er stort nok til at rumme et par rifler, et par gummistøvler og den trofaste hønsehund, når sneppejagten går ind.
Ombygning bestilt af kunde

Den unikke bil er baseret på en almindelig Aston Martin Rapide, men med en helt ny bagende. Karrosseriformen giver bedre hovedhøjde ved bagsædet, hvis ryglæn kan fældes ned, så gulvet i bagagerummet bliver helt plant.