Nyt om biler
Efter knap tre år på banen får Hondas store Accord-model en mindre opdatering.
Visuelt er ændringerne beskedne, men dog til at få øje på i form af forlygter og kofangere. I kabinen er der sket ganske små justeringer.De tekniske ændringer er større. Undervognen er justeret, og alle motorer går lidt længere på literen. Honda fremhæver selv dieselmodellen, der nu kommer til at få et officielt tal på 138 gram CO2 pr. km - omkring 19,4 km pr. liter.
Mindre støj
Desuden siger Honda, at lydniveauet er blevet sænket i kabinen.
På udstyrssiden bliver et automatisk lygtesystem en mulighed, idet den fornyede Honda Accord selv kan blænde op og ned med fjernlyset. Samtidig får disse modeller kurvelys.Den opdaterede Accord får premiere på Genève-udstillingen til marts, og den er formentlig hos danske forhandlere til maj.