Her er de mest sikre biler

29 nye biler blev crashtestet af Euro NCAP i 2010, og her er hitlisten med de fem mest sikre i deres respektive kategorier. Og så minder Euro NCAP også lige om de to mest elendige biler.

BMW 5-serie i Euro NCAPs crashtest.
Bilist

Det står godt til med beskyttelsen i de nye biler. I 2010 testede sikkerhedssamarbejdet Euro NCAP, som FDM er en aktiv del af, 29 bilmodeller, og 65 procent fik de maksimale fem stjerner.

Det er noget mindre end i 2009, hvor 90 procent opnåede fem stjerner, men det er ikke et udtryk for, at nye biler er blevet mindre sikre, men at Euro NCAP har strammet kravene til testene. Bl.a. kan en bil ikke få fem stjerner, hvis ikke langt de fleste eksemplarer i EU har antiudskridningssystemet ESC som standard.

Euro NCAP har nu gennemgået resultaterne og udråbt de mest sikre biler i hver kategori. Alle har fået fem stjerner. De fem kategori-vindere er:

De fem bedste

Miniklassen: Honda CR-Z
Lille mellemklasse: Alfa Romeo Giulietta
Lille MPV-klasse: Toyota Verso
Lille SUV-klasse: Kia Sportage
Luksusbilklassen: BMW 5-serie

Forskellen ned til de øvrige nye biler kan dog være ret lille, og Euro NCAP fremhæver desuden Suzuki Swift, Kia Venga, BMW X1, VW Sharan/Seat Alhambra og Citroën C4, som alle fik mindst 80 procent af de mulige point.

To biler skilte sig slemt ud i 2010. Det er kinesisek Landwind CV9, der kun fik to stjerner, og Citroën Nemo, som måtte nøjes med tre. Nemo sælges også som Peugeot Bipper og Fiat Qubo.

Se listen med alle de testede biler i 2010