Danske børnefamilier kan inden længe tage plads i Orlando. Og i dette tilfælde er det ikke forlystelsesbyen i Florida, men Chevrolets mellemstore multibil med samme navn.
Efter forsinkelser og uvished om import i det hele taget, ligger det nu fast, at Orlando kommer til Danmark til marts.
Det har trukket ud med Orlando, da den danske importør åbenbart ikke har kunnet få priser, der var lave nok til at gøre modellen konkurrencedygtig.
1.8 benzin
Til gengæld bliver programmet meget snævert. Der kommer kun en motorvariant, nemlig en 1.8 benzin med 141 hestekræfter.
Udstyrsniveau og priser ønsker Chevrolet Danmark endnu ikke at oplyse.
Chevrolet deler teknik med den næste generation Opel Zafira, men skal bygges i Sydkorea.
Den næste Opel Zafira kommer i slutningen af året.