I mangel af danske bilmærker har mange danskere i årenes løb set op til svenske Saab og Volvo og betragtet dem som ”vores egne”. I 60erne var Volvo PV 544 og Saab 96 også hyppige gæster i det danske gadebillede, og derfor krydser netop de to klinger i det nye nummer af MotorClassic, der netop er udkommet.
Desuden markerer MotorClassic, at et af verdens mest spændende motorløb, Rallye Monte-Carlo, netop er fyldt 100 år. Læs blandt andet om den danske rallylegende Jens Nielsen, der deltog i løbet hele 28 gange – sidste gang som 73-årig!
I den mere jordnære ende af skalaen kigger MotorClassic på syn af klassiske biler, der kan være et rent lotteri. Som en MotorClassic-læser fandt ud af, tager ikke alle synsfolk nemlig hensyn til, at klassikere skal bedømmes anderledes end nyere biler.
Og som altid har MotorClassic set nærmere på en række spændende, danske klassikere. Denne gang blandt andet Rover 3500 P6, der var en revolution for det hæderkronede engelske bilmærke, den nuttede Autobianchi Bianchina, der er en Fiat 500 i designertøj, en 8-cylindret Opel Diplomat og en Simca 1100, der er så velholdt, at det trodser enhver beskrivelse.
Et årsabonnement på MotorClassic, der udkommer fire gange årligt, koster kun 148,50 kr. for FDM-medlemmer. Pris for ikke medlemmer 198 kr. Bladet kan også købes i større i kiosker
Læs mere om det nye nummer og bestil abonnement på MotorClassic
Her kan du købe MotorClassic