Audi A3 i sin vorden

Audis konceptbil i Genève er yderst tæt på den bil, der går i produktion senere i år. Sedan-karrosseriet er dog mere tvivlsomt.

Audi A3 i konceptudgave
Nyt om biler

Lidt friskere med det hele. Sådan virker den Audi A3 konceptbil, det tyske mærke viser på Genève-udstillingen.

Audi A3 virker meget elegant som sedan - noget der ikke altid er tilfældet i denne størrelse.
Audi A3 virker meget elegant som sedan - noget der ikke altid er tilfældet i denne størrelse.
Bilen er lidt skarpere og tilpas fornyet i forhold til de to seneste Audi-nyheder, A1 og A6. Stilen vil formentlig gå igen på SUV-udgaven Q3, der præsenteres om kort tid.

Sedan-karrosseri

Selve karrosseriet og grillen vil givetvis overleve stort set uændret, når den rigtige model lanceres til efteråret. Blot er dørgreb, lygtedetaljer og hjulstørrelser lavet for at pynte konceptbilen op.

Bemærkelsesværdigt er, at konceptbilen har sedan-karrosseri. Hidtil har A3 kun eksisteret som tre- og femdørs samt som cabriolet.

At konceptbilen er en sedan, betyder ikke, at Audi nødvendigvis vil bygge en lille firedørs. Men Audi vil muligvis benytte udstillingen til at vurdere, om en sådan type har nogen gang på jord. For tiden er det stort set kun VW, der med Jetta tilbyder en kompakt sedan i premium-segmentet, og det er hidtil ikke gået særlig godt.

Audi A3 koncept har både for go bag i kabinen nogle højttalere i umiskendelig B & O-stil, men der står dog ikke Bang & Olufsen nogen steder på koneptbilens højttalere.
Audi A3 koncept har både for go bag i kabinen nogle højttalere i umiskendelig B & O-stil, men der står dog ikke Bang & Olufsen nogen steder på koneptbilens højttalere.
Hverken BMW eller Mercedes-Benz har en lille sedan.

En bil til Asien og USA

Men det er også muligt, at en sedan er besluttet – af hensyn til lande som USA, Østeuropa og Asien.

Den nye A3 sedan er 4,44 meter. A3 Sportback (femdørs) i den nuværende generation er 4,29 meter. Konceptbilen er syv cm bredere og tre cm lavere end A3 Sportback.

Motoren i udstillingsbilen er en 2,5-liters, femcylindret benzinmotor med 408 hestekræfter.