Grænseplader og historiske nummerplader

Med virkning fra 1. april 2011 bliver reglerne for at kunne få en bil indregistreret på danske grænseplader eller på historiske nummerplader ændret. Grænseplader er med de nye regler nu kun for personer med fast bopæl i Danmark. Til gengæld kan flere biler nu komme i betragtning til historiske nummerplader.

historiske nummerplader
Bilist

Tidligere kunne du, uanset om du havde bopæl i Danmark eller i udlandet, få en bil indregistreret på danske grænseplader til brug i Danmark og i udlandet i en periode.

Fast bopæl i Danmark

Fremover vil det kun være personer med fast bopæl i Danmark, der kan få en bil indregistreret på danske grænseplader. Den maksimale gyldighedstid på danske grænseplader er også ændret. Nu er grænsepladerne ikke længere gyldige i et år, men derimod kun seks måneder. Det er heller ikke længere muligt at få lov til at køre feriekørsel i Danmark på danske grænseplader. Tidligere kunne man få tilladelse til at køre i op til 35 dage i Danmark efter udførsel af sin bil til udlandet.

Flere kan få historiske nummerplader

Tidligere var det kun køretøjer, der var indregistreret første gang før 1. april 1958, der efter ansøgning til SKAT kunne få et sæt historiske nummerplader. En historisk nummerplade er en original sort nummerplader med hvide tal og bogstaver, svarende til den slags nummerplader bilerne havde, da de var nye. Fremover kan alle køretøjer, der er indregisteret første gang før 1. april 1976 få historiske nummerplader. Hvis altså bilejeren ønsker det. Et sæt historisk korrekte nummerplader koster 1300 kr. Derudover skal lægges det almindelige nummerpladegebyr på 1180 kr.

Ovenstående regler træder i kraft d. 1. april 2011.

Læs mere på SKATs hjemmeside