Koreanske mærker har ikke været i førerfeltet med elbil-udvikling, men helt vil Hyundai-Kia-koncernen ikke udelukke teknologien. Konceptbilen Kia Naimo er et skridt mod en lille elbil, der kan komme på gaden i 2013.

Frisk pust
Naimo, der nu har premiere på Kias hjemlige bilshow i Seoul, er samtidig et frisk pust til Kias design i form af en kompakt crossover-model omtrent på størrelse med Kia Soul.
Om der er plads til endnu en spøjs bil i miniklassen er nok tvivlsomt, men selve konceptbilen kommer ud at køre som del af Kias afprøvning af elbils-teknik.
Naimo har en elmotor med 80 kW (109 hk) og et drejningsmoment på 280 newtonmeter. Batteriet indeholder 27 kWh energi, og det er mere end større biler som Renault Fluence Z.E.
200 km og lynladning

Batteriet og bilen er udviklet til at kunne tåle lynladning med op til 50 kWh pr. time. Har man så meget strøm til rådighed - det kræver meget tykke kabler - kan batteriet fyldes op til 80 procent på under en halv time.