Søvn bag rattet og for høj hastighed medvirker til mange landevejsulykker. Og helt generelt er der menneskelige fejl bag de mange dødsulykker, der sker på landevejene.
Det konkluderer Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, i en ny og omfattende røntgenundersøgelse af alvorlige ulykker på landeveje.
60 procent dør på landeveje
Og der har været rigtig god grund til at se nærmere på landevejsulykkerne, for det er her, at 30 procent af alle alvorlige trafikulykker sker. Tilmed er det på disse veje, at omkring 60 procent af alle trafikdrab sker.
Havarikommissionens undersøgelser er ikke egentlig statistik, men går i ekstrem grad i dybden med udvalgte ulykker. 30 ulykker er undersøgt i den nye rapport.
Men selv om det ikke er statistik, tegner rapporten ”Ulykker på landeveje” et klart billede af årsagerne til de alvorlige ulykker.
En del falder i søvn
”I en del af de analyserede ulykker kommer en bilist over i det forkerte spor, fordi han eller hun falder i søvn eller får et ildebefindende. Der er ofte små tegn på træthed, som bilisten ikke reagerer på, men vælger at køre videre. Disse bilister opfatter ikke deres kørsel som risikobetonet og ignorerer derfor de små tegn. Mødeulykker (frontalkollisioner) er skyld i en tredjedel af de dræbte på landevejene i Danmark,” konkluderer rapporten.
Men også for høj hastighed efter fartgrænsen eller de lokale forhold spiller en stor rolle.
Fart spiller en rolle i halvdelen af ulykkerne
”10 af de 30 ulykker ville ikke være sket, hvis en trafikant havde overholdt hastighedsgrænsen eller tilpasset hastigheden efter forholdene. I 5 andre ulykker bliver skaderne mere alvorlige pga. for høj hastighed. I flere krydsulykker bliver orienteringen vanskeliggjort af modpartens for høje hastighed.”
Havarikommissionen har fundet tre klare ulykkestyper:
Eneulykker: Alle eneulykker er sket ved høj hastighed og i mørke. Flere eneulykker skete i vådt føre og i en kurve. Endelig er flere eneulykker kendetegnet ved indtagelse af alkohol, påvirkning af narkotika eller en forkert manøvre. I fem af de 30 ulykker er en fører så påvirket af alkohol eller narkotika, at det har afgørende betydning for, at ulykken sker.
Mødeulykker: Mange mødeulykker (frontalkollissioner) er kendetegnet ved, at føreren ikke er ved bevidsthed, fordi føreren er faldet i søvn eller har fået et ildebefindende. Det er ofte svært for den modkørende at tolke denne situation og nå at reagere rigtigt.
Krydsulykker: Næsten alle krydsulykker kunne være undgået, hvis trafikanten med vigepligt havde orienteret sig grundigere efter krydsende trafik. Manglende oversigt spiller også en rolle.
En tredjedel er kriminelle
Havarikommissionens grundige arbejder afslører – som i andre rapporter – at der er ganske mange med plettede straffeattester blandt de skyldige eller øvrige involverede. 21 af de 60 førere er tidligere straffet for færdselslovsovertrædelser eller andre forhold.
Distraktion er ikke en markant faktor, men optræder dog som bagvedliggende faktor i fire ulykker. I tre ulykker bliver en fører distraheret af forhold inde i bilen, bl.a. søgning efter et bestemt musiknummer, mens en fører distraheres, da vedkommende får øje på en bekendt på den anden side af vejen.
Det har dog ikke været muligt at undersøge brug af mobiltelefon ud over, hvad der er blevet oplyst ved interviewene.
Ved fire af de 30 ulykker ville skaderne være blevet væsentligt mindre, hvis de ombordværende havde brugt sikkerhedssele.
Sommerdæk medskylidg i 10 pct. af ulykkerne
Det er igen og igen trafikanternes egen skyld, at landevejsulykkerne sker. Men der er dog en del eksempler på, at vejene og krydsene er medvirkende til, at ulykkerne sker eller at skaderne bliver større end ellers.
HVUs bileksperter har kun fundet få fejl ved bilerne, som har betydning for ulykkerne. Kørsel i vintervejr med sommerdæk har dog betydning for, at tre af ulykkerne sker.