Bilister på to jyske hovedveje må fra 13. april køre 90 km i timen. Det gælder på rute 26 ved Viborg og på E45 ved Hirtshals.
Dermed er forsøget med differentierede fartgrænser på 100 km hovedveje sat i gang, og bilisterne har nu tre år til at bevise, at de kan administrere den nye frihed fornuftigt.Forsøget bliver nemlig fulgt tæt med måling af hastigheder og ulykker.
Selv om fartgrænsen nu hæves fra 80 til 90 km/t., vil gennemsnitshastigheden ikke stige lige så meget. Vejdirektoratet har vurderet, at gennemsnitshastigheden gå op fra 89-90 km i timen til ca. 94 km/t.
Hos FDM er man glade for, at forsøget efter et længere tilløb nu endelig er i gang.
”FDM er glade for, at forsøget med hastighedsgrænser, der er bedre afstemt de lokale vejforhold, nu endelig er iværksat. Mere differentierede hastighedsgrænser ser FDM som en vej til bedre accept hos bilisterne af hastighedsgrænserne – også der hvor hastigheden skal ned af hensyn til sikkerheden,” siger politisk konsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.
I alt ti strækninger er udvalgt til det treårige forsøg. Alle ud fra at der i forvejen køres forholdsvis stærkt, og at der sker få ulykker.