Det er kun to år siden, at USAs tredjestørste bilkoncern, Chrysler, ville være gået konkurs, hvis ikke den amerikanske regering på højst u-amerikansk vis gav det private firma en enorm kapitalindsprøjtning.
Det reddede Chrysler, og samtidig blev Fiat Auto storaktionær og overtog reelt kontrollen.
Statsindgrebet har nu vist sig særdeles fornuftigt ud fra en betragtning om at redde Chrysler og amerikanske bilindustri.
Gæld betalt seks år før planlagt
Under Fiat-chef Sergio Marchionnes hårde lederskab er nemlig gået hurtigt fremad, og nu har Chrysler efter blot to år betalt sin gæld tilbage. Ifølge planerne måtte der gå otte år, før statslånene skulle betales tilbage.
I alt har Chrysler nu betalt ca. 30 mia. kr. tilbage til den amerikanske regering og 8,5 mia. kr. tilbage til en canadisk statsfond.
Fiat ejer 46 procent
Dermed ejer Fiat nu 46 procent af Chrysler, mens fagforeninger ejer andre 46 procent. Den amerikanske og canadiske regering ejer de resterende ca. 8 pct.
Chrysler består af mærkerne Chrysler, Dodge og Jeep. Kun det sidste bliver fremover markedsført i Europa. Chrylser og Dodge er udgået og disse mærkers nye modeller bliver i stedet solgt som Fiat- og Lancia-modeller i Europa.