Prisen for at blive blitzet i Europa

Det er dyrt at være fartsynder i Europa. Hvor dyrt er forskelligt fra land til land.

Så meget koster det at blive blitzet i Europa
Bilist

Det kan være dyrt at lade foden hvile lidt for tungt på speederen på de europæiske sommerveje.

Lige som i Danmark har både politiet og den faste elektroniske fartkontrol mange steder i Europa lige nu travlt med at blitze fartsyndere. Hvor dyrt det er at ’smile til fotografen’ i uniform, er dog forskelligt fra land til land.

Østrig dyrest

Dyrest er det i Østrig, hvor det koster 2.180 euro at blive blitzet for en hastighedsoverskridelse på 50 km/t. på Autobahnen. Her måles en del af hastighedskontrollen ved en såkaldt strækningskontrol, der måler den gennemsnitlige hastighed mellem to punkter.

Et andet alpeland, der foruden den automatiske fartkontrol også har strækningskontrol, er Schweiz. Her er der i dag strækningskontrol på to motorvejsstrækninger - ved på A2 ved Arisdorf-tunnelen og på A9 i kantonen Vaud mellem Aigle og Bex. I fremtiden vil et mobilt system dog være klart, så det kan blive sat ind på forskellige strækninger. For fartglade bilister vanker der i Schweiz en bøde på mindst 140 euro for at køre 20 km/t. for meget.

Franske fælder klapper

I Italien, hvor den elektroniske fartkontrol er markeret med skiltning, koster det 160 euro at overskride den tilladte hastighed med 20 km/t. Om natten er det tilmed en tredjedel dyrere. Lidt billigere er det i Holland, hvor man ’slipper’ med 115 euro, hvis man bliver blitzet med speedometernålen lidt over 20 km/t over det tilladte.

I Frankrig har man længe skiltet på strækninger med elektronisk fartkontrol, men skiltningen er ved at blive afmonteret. Det gælder derfor om at overholde fartgrænserne, for ryger man i en fransk fartfælde, er taksten for en overskridelse på 50 km/t. 1.500 euro.

Endelig er der Tyskland. Her takseres mindre fartforseelser, hvilket vil sige op 20 km/t for stærkt, til 35 euro.

Se hele oversigten over bøder i Europa her.