Som kontrast til den elektriske i3 har BMW i8 i samme familie både en elektromotor og en trecylindret benzinmotor.
Tilsammen er ydelsen 353 hk fordelt med 223 hk /300 Nm til benzinmotoren, der trækker baghjulene og 130 hk /250 Nm til den elektriske motor, der trækker forhjulene. En generator drevet af benzinmotoren kan oplade batteriet under kørsel.
i8 kan bruge sine kræfter på tre måder. Enten som ren elbil med en rækkevidde på 35 km og en opladetid på under to timer, som hybrid, hvor begge motorer arbejder sammen og som benzindrevet til de lange stræk.
35 km på strøm
Med en rækkevidde på 35 km på el lægger BMW sig i den lave ende for de nye opladningshybrider. Opels Ampera klarer f.eks.l omkring 60 km, og Volvo V60 ca. 50 km. Toyota Prius Plugin ligger indtid videre lavest med 20 km.
Forbruget ligger så mellem fire til syv liter pr. 100 km og rækkevidden er ca. 700 km.
Efter EU-cyklussen er brændstoføkonomien på 37 km/l og CO2-udslippet på 66 g/km.
0-100 på 4,6 sek.
Med en højde på bare 128 cm er det første kriterium for en sportsvogn opfyldt. Minimale bagsæder og fornem plads foran er det andet. Acceleration fra 0-100 km/t. på 4,6 sek. er det tredje, og en topfart skåret af ved 250 km/t. er det fjerde.
I princippet er BMW i8 opbygget på samme måde som i3 i de samme materialer, hvorfor prisen må forventes at blive astronomisk.