Indbyggerne i byen Gørløse tog glæderne på forskud ved at feste i weekenden for byens nye omfartsvej, der lørdag formiddag blev officielt indviet. Det skete ved, at vejdirektør Per Jacobsen i en veteranbil med Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, kørte den røde snor over.
Men fra myldretiden 22. august fik både indbyggere og de mange trafikanter på rute 6 glæde af den nye omfartsvej.11.000 biler i døgnet
Trafikken på rute 6 mellem Hillerød og Slangerup er – som så mange andre steder i landet – vokset meget. Trafikken gennem Gørløse er steget fra 5.000 biler i døgnet i 1982 til nu 11.200, der skulle mases ind gennem Gørløse – til stor gene for såvel indbyggere som trafikanter.
Vejen er blevet åbnet et halvt år før planlagt. Dog mangler der stadig at blive sat støjskærme op og blive udført enkelte andre mindre opgaver.